Disponent/kørselsleder

Dantra A/S- Hjøllund, Dantra A/SPublished 8. april 2025
Application deadline : Ongoing

Disponent/kørselsleder

Vi har derfor brug for en dygtig disponent til vores kontinent team. 

Om stillingen:

Som Disponent hos Dantra, vil du få en vigtig og central rolle, med udfordrende og mangeartede opgaver. 
 

Du vil blive en del af et professionelt team, der sørger for afviklingen af alle virksomhedens tanktransporter mellem Tyskland, Benelux-landene og Skandinavien. Overordnet set får du ansvaret for at sikre, at kundernes ordrer dagligt leveres rettidig. Din hovedopgave bliver at optimere kørselsrutiner på dine biler, hvilket betyder at dine opgaver bl.a. vil være:

  • Disponering af egen bilpulje med optimal udnyttelse, disponering og indtjening
  • Ansættelse og afskedigelse af chauffører og afløsere i samarbejde med teamleder
  • Ledelse af egne chauffører og undervognmænd/chauffører
  • Sikre overholdelse af lovbestemte og kvalitetsmæssige krav
  • Daglig koordinering af kørselsruter
  • Daglig opfølgning og servicering af kunder, samt tilbudsgivning

Kenneth Randeris, disponent hos Dantra fortæller:
"Det bedste ved at arbejde som disponent ved Dantra er, at der aldrig er 2 dage der er ens og hver dag byder
på nye udfordringer.
Hos Dantra er der samtidig plads til at have ambitioner, og medarbejdernes personlige- og faglige udvikling vægtes højt.
Mindst lige så vigtigt, er det at vi hos Dantra har et godt arbejdsmiljø, hvilket gør arbejdsdagen endnu bedre"

Din baggrund:

Den ideelle kandidat har erfaring som disponent. Det vil være en fordel hvis du har beskæftiget dig med disponering af internationale transporter fra Skandinavien til b.la. Tyskland, Holland & Belgien. Det er afgørende, at du har en god geografisk indsigt, en god fornemmelse for tid og afstand mellem destinationerne og indsigt i køre-hviletidsbestemmelserne. 

  • Du er vedholdende og struktureret
  • Du har en veludviklet analytisk sans, når det omhandler optimal kørselsplanlægning
  • Du er en synlig og motiverende kørselsleder med indstillingen " selvfølgelig kan det lade sig gøre"
  • Du har købmandskab og kan tænke kreativt og løsningsorienteret
  • Du har et højt energiniveau og et selvstændigt drive
  • Du er en teamplayer
  • Du behersker engelsk og kan du også lidt tysk, er det kun et plus

 

Du vil naturligvis få en grundig oplæring inden for tanktransport generelt og virksomhedens systemer. 

Vi tilbyder:
Et afvekslende og spændende job med mange forskelligartede arbejdsopgaver, i en dynamisk og solid virksomhed, hvor du bliver en nøgleressource med indflydelse på både din egen og teamets udvikling. Du bliver medarbejder i et miljø, hvor begrebet "frihed under ansvar" er fundamentet for en uformel, men professionel organisation, hvor der også er fokus på den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling. Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau og godt humør.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og står i forhold til de stillede krav. 

Geografi:
Du vil skulle arbejde fra vores hovedkontor i Hjøllund som er placeret midt imellem Silkeborg og Herning. 

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Transport- og Driftschef Bent Levring på 22 68 33 37.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via "Ansøg" knappen nederst på siden. 

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om Dantra
Dantra har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder, samt medicinalvirksomheder i Europa. Flåden består af mere end 300 enheder, hvilket gør Dantra til en af de førende tanktransport­virksomheder i Skandinavien.

Dantra er velkonsolideret familievirksomhed i fjerde generation, og virksomhedskulturen bygger både på sunde jyske traditioner og på høje internationale krav til en moderne transportvirksomhed. Virksomheden ligger i Hjøllund - cirka 25 km fra henholdsvis Herning og Silkeborg.

Virksomheden har et stort kundefokus og lever derfor op til en lang række krævende internationale standarder indenfor kvalitet, sikkerhed og miljø. Dantra arbejder målrettet med medarbejder­udvikling og er kendt som en virksomhed med meget høj arbejdsglæde og udbredt medarbejdertilfredshed. 

Dantra beskæftiger i dag mere end 225 medarbejdere. Hovedparten er chauffører, der arbejder på landevejene i Europa, mens de øvrige ansatte er beskæftiget på hovedkontoret i Hjøllund ved Silkeborg eller i en af afdelingerne i Køge, Sverige eller Litauen. 

Tell a friendDetails

Lønansvarlig

DANTRA A/S, Dantra A/SPublished 17. december 2024
Application deadline : Ongoing

Lønbogholder til en af Skandinaviens førende tanktransportører

 

Kan du se dig selv i en international transportvirksomhed? Og vil du være en del af et team der sikrer at lønnen er både korrekt og rettidig? Så læs med her. 

Om stillingen:

På vores hovedkontor i Hjøllund, søger vi en erfaren lønansvarlig til vores økonomiafdeling, hvor du vil blive en del af et team på 5 medarbejdere. Økonomiafdelingen er en central funktion i virksomheden med fokus på både løn, bogføringer, afstemninger og betalinger samt informative månedsregnskaber og budgetter på koncernniveau.

Du vil blive overordnet ansvarlig for vores lønkørsel på vores timelønnede danske chauffører og for vores værksted/vaskehal. Derudover vil du også være medansvarlig for lønkørslen for vores svenske og litauiske afdelinger i samarbejde med eksterne lønbureauer.

Dine opgaver er bl.a. nedenstående:

  • Lønkørsel på vores timelønnede medarbejder i Danmark, herunder tjek og registrering af kørselsrapporter, bogføring, afstemning samt udarbejdelse af statistikker
  • Bogføring og afstemning af lønnen samt håndtering af moms, betalinger, statistikker mv. på vores svenske set up
  • Kontrol og afstemning på vores litauiske set up
  • Oprette nye timelønnede medarbejdere samt tilretning af nye bestemmelser fra overenskomsten i vores systemer
  • Besvare spørgsmål fra vores timelønnede medarbejdere vedrørende løn mv.
  • Opfølgning og refusion i forbindelse med skoleophold, sygdom og orlov på vores timelønnede medarbejdere
  • Diverse ad hoc-opgaver hvor du bistår dine kolleger i økonomiafdelingen med øvrige administrative opgaver, herunder bogføring, fakturering mv. 
  • Ansvarlig for løbende tilpasning af telefoni og nøgler

 

Din baggrund:

Vi søger en imødekommende og glad person, med erfaring fra lignende opgaver, og som kan påtage sig et selvstændigt ansvar. Du skal sætte en ære i at der altid er en høj kvalitet i udførslen af dine arbejdsopgaver og vigtigheden i en korrekt og rettidig løn.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke af afgørende karakter, men vi ser i stedet gerne at du har solid erfaring inden for lønkørsel på timelønnede samt tolkning af overenskomster på logistikområdet. 

Du er struktureret og detaljeorienteret i din måde at arbejde på, og omhyggelig med dine opgaver.  Derudover vil det være en fordel hvis du har følgende kompetencer: 

  • Excel på et højt niveau
  • Erfaring med at anvende C5 og Business Central
  • Erfaring med SmartTid og Intect er en fordel men ikke et krav
  • IT er en naturlig del af din faglige værktøjskasse. 
  • Du taler og skriver engelsk på et fornuftigt niveau. 

 

Vi tilbyder: 
Et godt job med selvstændigt ansvarsområde i en dynamisk og solid virksomhed der vægter ordentlighed højt. Du bliver medarbejder i et miljø, hvor begrebet "frihed under ansvar" er fundamentet for en uformel, men professionel organisation, med en dagligdag præget at et højt aktivitetsniveau og godt humør. 

Gode løn og ansættelsesvilkår der står i forhold til de stillede krav. 

Stillingen kan både være på fuldtid eller deltid.

Geografi:

Du vil skulle arbejde fra vores hovedkontor i Hjøllund som er placeret midt imellem Silkeborg og Herning

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jesper Mortensen på tlf. nr. 22683330.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. 
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Om Dantra
Dantra har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder, samt medicinalvirksomheder i Europa. Flåden består af mere end 250 enheder, hvilket gør Dantra til en af de førende tanktransport­virksomheder i Skandinavien.

Dantra er velkonsolideret familievirksomhed i fjerde generation, og virksomhedskulturen bygger både på sunde jyske traditioner og på høje internationale krav til en moderne transportvirksomhed. Virksomheden ligger i Hjøllund - cirka 25 km fra henholdsvis Herning og Silkeborg.

Virksomheden har et stort kundefokus og lever derfor op til en lang række krævende internationale standarder indenfor kvalitet, sikkerhed og miljø. Dantra arbejder målrettet med medarbejder­udvikling og er kendt som en virksomhed med meget høj arbejdsglæde og udbredt medarbejdertilfredshed. 

Dantra beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere. Hovedparten er chauffører, der arbejder på landevejene i Europa, mens de øvrige ansatte er beskæftiget på hovedkontoret i Hjøllund ved Silkeborg eller i en af afdelingerne i Køge, Sverige eller Litauen. 

Tell a friendDetails

Mekaniker/reparatør/smed

Dantra - Hjøllund, Dantra A/SPublished 4. november 2024
Application deadline : Ongoing

Bliv en del af vores stærke team - vi søger en mekaniker/reparatør/smed 


Har du hænderne godt skruet på og elsker du at få ting til at virke? Så har vi jobbet til dig. 

Vi har det seneste år øget kapaciteten med masser af nyt materiel - og nu mangler vi dig, der har vil være med til at holde vores lastbiler og tanktrailere i topform. 

Om jobbet:
Du bliver en vigtig del af vores værkstedsteam i Hjøllund, hvor du i samarbejde med 5 erfarne kollegaer skal opbygge, servicere og reparere vores materiel. Som team er I ansvarlig for hele virksomhedens lastvognsflåde som består af mere end 200 moderne, højteknologiske og specialiserede enheder.

Du vil få en varieret hverdag med mange forskellige opgaver som:

  • Klargøring til syn
  • Kontrollere og skifte hjul, bremser m.v.
  • Opbygning af tanktrailere
  • Udførelse af services og kontroller
  • Vedligeholdelse af udstyr
  • Udskiftning og vedligeholdelse af kompressorer, pumper og andre komponenter
  • Diverse reparationer - herunder el
  • Samt en masse andre opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af vores udstyr
  • Svejseerfaring er en fordel

Din baggrund:
Det vigtigste for os er, at du kan og vil. Du behøver ikke at være uddannet mekaniker - erfaring og gåpåmod vægter lige så højt. 

  • Har erfaring med reparation og vedligehold 
  • Du kan arbejde selvstændigt og grundigt 
  • Du bidrager med godt humør til teamet 
  • CE-kørekort og/eller truckcertifikat er en fordel - men ikke et krav 

Vi tilbyder:
Et afvekslende og spændende job i et team med dygtige og motiverede kolleger. En dynamisk og solid virksomhed, hvor vi har fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Gode ansættelsesforhold med overenskomst og en konkurrencedygtig løn samt kantineordning.

Geografi:

Værkstedet ligger sammen med vores hovedkontor i Hjøllund, ca. 25 km fra henholdsvis Silkeborg og Herning.

Er du interesseret og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftchef Bent Levring på 22683337.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

NB: Jævnfør GDPR-retningslinjer behandler vi kun ansøgninger der uploades via linket.

 

 

 

Tell a friendDetails

ApplicantTracker

Sign up and receive notice on openings matching your preferences as soon as they become available

If you do not find an opening, we suggest that you sign up for one of our ApplicantTrackers. By doing so you will automatically receive openings fitting your preferences as soon as they become available.