Er du vores nye kollega i Helpdesk?

APCOA Danmark A/S 

Er du serviceminded og stærk i kommunikation? Hos APCOA søger vi en engageret Helpdesk-medarbejder, der vil skabe gode kundeoplevelser for vores B2B-kunder.

Du bliver en del af teamet i Vejle og får en central rolle i onboarding af kunder til vores digitale løsninger, samt den daglige kundekontakt. Du samarbejder tæt med kolleger på tværs af drift, salg og projekter

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Onboarding og oprettelse af kunder
  • Support via mail og telefon
  • 1st level teknisk og produktrelateret support
  • Afklaring af kundebehov og opfølgning
  • Bidrage til forbedring af kundeoplevelsen og processer

Hvem er du?

Du er løsningsorienteret, serviceminded og trives med ansvar, variation og daglig kundekontakt. Du har gode samarbejdsevner - og ikke mindst et godt humør.

Derudover:

  • Har du erfaring med kundeservice og online support
  • Taler og skriver du flydende dansk (engelsk er en fordel)
  • God digital forståelse og lærer hurtigt nye systemer
  • Struktureret og kvalitetsbevidst - også i højt tempo
  • Motiveres af at skabe gode kundeoplevelser

Det får du hos os:

Hos APCOA bliver du en del af en virksomhed med masser af energi og stærke værdier. Vi tilbyder:

  • En alsidig og spændende rolle med plads til faglig og personlig udvikling
  • En grundig oplæring og løbende træning
  • Et uformelt og støttende arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Gode personalefordele i moderne faciliteter i Vejle

Om jobbet:

Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer om ugen, mandag til fredag fortrinsvis mellem kl. 08.00-16.00.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rette kandidat.

Kort om os:

APCOA er Danmarks største parkeringsselskab. Vores vision er at være Danmarks foretrukne parkeringsselskab samt at være markedsledende inden for den service og de teknologiske løsninger, branchen yder. For at opfylde denne vision er det vigtigt, at alle medarbejdere hos APCOA arbejder ud fra det samme sæt værdier. Værdierne i APCOA er: Kundefokus, Troværdighed, Teamorienteret, Professionalisme, Innovation og Respekt.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt ved at klikke "ANSØG". Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Koordinator Anne-Lise Franch Johansen på mail: alj@apcoa.dk.

 

 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktAnne-Lise Franch Johansenalj@apcoa.dk

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst