- med stærk dataforståelse og overblik over vare flow
Vil du være med til at skabe vækst og udvikling hvor dine kompetencer inden for analyser, kommunikation og struktur kommer i spil?
- Du er en skarp indkøber med styr på tallene, sans for detaljen og evnen til at sikre de rigtige varer - på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris.
- Du gennemskuer du et komplekst vareflow.
- Du motiveres af at opbygge, udvide og vedligeholde langsigtede relationer med leverandørerne og logistikpartnerne.
OM JOBBET
Dine arbejdsopgaver er varierende og indeholder alle led af indkøbsfunktionen, alt fra oprettelse og indhentning af priser til ordreplacering, opfølgninger samt diverse administrative opgaver.
- Daglige indkøb, disponering og diverse opfølgninger, afvigelser og forsinkelser.
- Leverandørkontakt i Ind- og udland.
- Godkende og afstemme fakturaer, herunder sørge for kreditering.
- Oprette varer i ERP-system.
- Transport-/shippingdokumentation/logistik.
- Tæt samarbejde med lageret om varemodtagelse og kapacitet.
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team i en organisation, hvor beslutningsvejene er korte, og dine idéer er velkomne.
OM DIG
Du trives med at arbejde struktureret, skabe systemer og optimerer processer, mens du samtidig motiveres af at være en del af et travlt og dynamisk miljø, hvor kunden altid er i centrum - og der derfor ofte er behov for at prioriterer opgaverne anderledes end planlagt ved dagens begyndelse.
Vi vægter datadisciplin og detaljeorientering meget højt, men vi har også brug for en indkøber, der tænker i kreative løsninger og som imødekommer behovet for åben, rettidig og præcis kommunikation til resten af organisationen.
Som indkøber har du et meget tæt samarbejde med salg, økonomi og lageret, og du fungerer som knudepunkt, når der skal træffes beslutning om leverancer, betingelser og lagerbeholdning.
Du anser forholdet til leverandørerne som et partnerskab, hvor alle parter skal tilfredsstilles, men du er også trænet i stærkt købmandskab og du ved, at indkøb er en stor og vigtig del af virksomhedens succes og bundlinje.
Du har erfaring inden for indkøb, besidder gode engelskkundskaber og det er en fordel hvis du kender til NAV 365.
OM JASA COMPANY A/S
Vi er en danskejet handelsvirksomhed, som sælger låsesystemer, dørgreb samt beslag til døre og vinduer. Vi er en fast forankret del af den danske og nordiske byggeindustri. Vi sælger vores produkter til døre og vinduesindustrien, håndværkere via proffcentre og "gør det selv"-folket via grossister og byggemarkeder.
Vi har et stærkt og ambitiøst mål om at levere produkter til den rigtige pris og under hensyntagen til design, funktion og kvalitet. Uanset hvordan du kontakter os, møder du altid en serviceminded medarbejder, der byder ind, hjælper og deler ud af sin viden og erfaringer.
Hos os får du 30 engagerede kollegaer fordelt på salg, marketing, indkøb, lager/pakkeri, låseværksted og administration, vi bor i Lystrup ved Århus.
ER DET DIG VI MANGLER?
Hvis du matcher ovenstående og er klar til nye udfordringer, vil vi meget gerne modtage dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller os lidt om, hvad du kan bidrage med hos os, du søger via "Ansøgningsknappen".
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en ven