Data Engineer med speciale i cloud-arkitektur

Middelfart Sparekasse 

Vil du være med til at bygge næste generation af vores dataplatform?

I Middelfart Sparekasse står vi foran et markant teknologisk løft af vores data- og BI-platform. Vi skal bevæge os fra en traditionel on-prem løsning til en moderne cloudbaseret dataplatform, der kan danne fundament for bedre BI, mere effektiv og bredere anvendelse af data samt nye muligheder med Power Platform og Copilot.

Derfor søger vi en data engineer, som både kan arbejde med den eksisterende virkelighed og har lyst til at være med til at designe den næste. Du behøver ikke kende alle teknologierne fra dag ét. Men du skal have erfaring med opbygning af cloud-miljøer, data og Microsofts økosystem.

Om jobbet

Du bliver en del af vores IT-udviklingsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om løsninger, der har direkte betydning for både kunder og kolleger.

En af dine vigtigste opgaver bliver at være med til at bygge vores nye cloudbaserede dataarkitektur.

Vi ønsker ikke blot at flytte det eksisterende til skyen. Vi vil bruge mulighederne i cloud til at gentænke, hvordan vi arbejder med data, integrationer, BI og automatisering.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Design og udvikling af vores kommende cloudbaserede datawarehouse/dataplatform
  • Datamodellering, transformation og etablering af robuste datapipelines
  • Videreudvikling af vores Power BI-platform og datagrundlaget til moderne BI og rapportering i cloud
  • Integration og udveksling af data mellem interne og eksterne systemer
  • Datafundamentet til løsninger bygget på Microsoft Power Platform
  • At undersøge og udnytte mulighederne, som Copilot og AI giver i samspillet mellem data, analyse og forretningsprocesser
  • Omsætning af forretningens behov til konkrete og skalerbare dataløsninger
  • Versionsstyring, deployment og opgavestyring via Git og Azure DevOps
  • Drift, optimering og videreudvikling af eksisterende løsninger (on-prem Sql Server, SSIS, PowerBI), mens vi bygger det nye.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Du kan være datamatiker, datalog, data -ngineer, dataplatforms arkitekt eller have opbygget dine kompetencer på anden vis.

Det vigtigste er, at data er dit fag. Du bliver motiveret af at få data til at hænge sammen og skabe værdi.

Vi forventer os, at du har erfaring med de fleste af følgende områder:

  •  Microsoft SQL Server og gerne SSIS
  • Cloudbaseret data engineering, gerne i Microsofts univers
  • Power BI, DAX og semantiske datamodeller
  • Azure Data Factory eller tilsvarende teknologier
  • Git, CI/CD og Azure DevOps
  • API'er og integration mellem forskellige datakilder
  • Microsoft Power Platform.

Har du arbejdet med Microsoft Fabric, Azure-data services, Copilot eller AI-relaterede teknologier, er det bestemt interessant, men vi forventer ikke, at du kan sætte flueben ved det hele.

Det vigtigste er, at du har et godt teknisk fundament og lysten til at lære og udfordre den måde, vi gør tingene på i dag.

Hvorfor Middelfart Sparekasse?

I Middelfart Sparekasse er vi 650 medarbejdere fordelt på 21 lokationer. Din daglige gang bliver på hovedsædet i Middelfart, hvor du bliver en del af IT-afdelingen med i alt 21 IT-kolleger i et stærkt fagligt miljø. I hovedsædet kommer du tæt på både teknologien og de mennesker, der bruger løsningerne i hverdagen. 

Interesseret?

Så send din ansøgning senest 16. november 2026, men gerne før, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Jacob Lindkvist på 30 90 75 58 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på 27 90 05 47.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret30. oktober 2026

Ansøgningsfrist16. november 2026

KontaktHeidi Flint Knudsenhfk@midspar.dk

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst