Event Safety søger frivillige førstehjælpsbehandlere
Vi søger læger, sygeplejersker, ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønsker at blive behandlere. Du brænder for, at kunne skabe tryghed og levere førstehjælp og service i verdensklasse, når det er nødvendigt. Vi sikrer, at gæsterne trygt kan samles til f.eks. koncerter og hjælper dem og yder behandling, når det er nødvendigt. Vi har et højt fagligt niveau og går aldrig på kompromis med kvalitet eller udstyr.
Læs mere om alle vores uddannelser til førstehjælper her: https://eventsafety.dk/blivfoerstehjaelper
Din profil
Du ønsker at være en professionel frivillig og har hjertet på rette sted og lyst til at lære. Du er kompromisløs i din indstilling til at levere den bedste service og sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Du har overskud, er nysgerrig, opsøgende og socialt anlagt - og så du har fritid i overskud. Du har selvfølgelig en interesse for at hjælpe andre og levere verdensklasse service. Din baggrund er sundhedsfaglig - enten er du læge, sygeplejerske, ambulancebehandler eller paramediciner. Du arbejder dagligt med PHTLS og ABCDE-principperne og kan dette til fingerspidserne. Derfor kan vi også tilbyde dig merit på vores behandleruddannelse. Som behandler i Event Safety er du ansvarlig for patientforløbet, når du er på udrykning med dit hold. Du administrerer også den akutmedicin vi har med samt står for sikkerheden under udrykningen.
Hvem er vi?
Vi er resultatet af fusionen mellem sikkerhedsorganisationerne i Muskelsvindsfonden og Skanderborg Festivalklub (Smukfest). Alt overskud fra begge organisationer går til velgørende formål. De to moderorganisationer er hovedaftagere af integrerede sikkerhedsydelser på eksempelvis Grøn, Cirkus Summarum, og Smukfest. Samtidigt servicerer vi eksterne kunder og medvirker til at udvikle branchen generelt.
Kommende uddannelse
Næste uddannelse til behandler (merit-forløb) er fra 7. til 8. september, 20. til 22. september samt 4. til 6. oktober 2024. Alle tre weekender er obligatoriske.
Den første weekender starter lørdag kl 09.00. De to sidste weekender skal du møde til uddannelse fredag kl. 18.00/19.00. Alle tre weekender er du på uddannelsesstedet til søndag kl.16.00. Uddannelsen afholdes i Skanderborg/Aarhusområdet og vi dækker dine omkostninger til (offentlig)transport, sørger for forplejning og et sted at sove (sovesal). Tjek din kalender, at alle tre weekender er ledige. Alternativt vil næste uddannelsen være i efteråret/vinteren 2025.
Har du spørgsmål eller er der andet, som du har brug for at få afklaret inden du sender en ansøgning, kan du skrive til os på frivillig@eventsafety.dk
Vi gælder os til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du ønsker at blive behandler i Event Safety samt hvad du kan og vil bidrage med.
Når vi har modtaget og læst din ansøgning, indkaldes du til samtale, fysisk eller online. Send din ansøgning afsted med det samme - vi rekrutterer og udvælger løbende.
Tip en venAndre stillinger