IT-supporter

Viby J, Aarhus, airteam

Vi søger en engageret IT-supporter med teknisk flair til vores hovedkontor i Viby J.

Om airteam:

airteam leverer innovative og energieffektive ventilationsløsninger, der bidrager til et sundt indeklima. Vi er en af Danmarks førende aktører inden for tekniske ventilations­løsninger med +250 medarbejdere, og er en solid og velfunderet virksomhed i vækst. 

Om stillingen:

Som IT-supporter hos airteam bliver du en central del af vores IT-afdeling med 3 kolleger. Du er med til at sikre, at vores systemer fungerer optimalt. Du hjælper dine kolleger med både små og store IT-udfordringer i dagligdagen.

Du får en alsidig hverdag med opgaver, der både spænder over drift, support og videreudvikling af vores IT-setup. Din base er på hovedkontoret i Viby, men du vil lejlighedsvis også besøge vores øvrige kontorer.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Brugersupport og fejlfinding på hardware og software
  • Klargøring og opsætning af IT-udstyr til nye medarbejdere
  • Drift og administration af backup, restore og sikkerhedsløsninger
  • Opsætning og administration af firewalls, trådløse netværk og Microsoft Defender
  • Automatisering af drift og support opgaver via vores supportsystem
  • Deltagelse i optimering og dokumentation af IT-processer
  • Kontakt og koordinering med eksterne IT-leverandører

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse
  • Har kendskab til Microsoft-miljøer (Azure, Windows Server, Microsoft intune)
  • Har erfaring med netværk, sikkerhed, AD, grupperettigheder og brugerstyring
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og brænder for at lære nyt
  • Er struktureret, serviceminded og god til at kommunikere med ikke-tekniske brugere

Vi tilbyder:

Som IT-supporter vil du have stor indflydelse på egen udvikling, høj grad af selvstændighed og opleve korte beslutningsveje i tæt samarbejde med vores IT-Manager. 

Hos airteam er der en uformel omgangsform i et godt socialt miljø. Arbejdsdagen er præget af en høj grad af frihed, fart over feltet, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der matcher din erfaring og kompetencer. Herunder pensionsordning, frokostordning, sundheds- og tandforsikring.

Du kan læse mere om airteam som arbejdsplads HER.

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Manager Tuddi Darvis på 4199 0832. 

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Ansøgning, CV og referencer sendes via linket herunder:

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktTuddi Darvis41990832

Arbejdsstedets adresseGunnar Clausens Vej 34B, 8260, Viby J, DNKÅbn i Google Maps