Controller

Skjern Bank A/S Publiceret 30. juni 2026
Ansøgningsfrist 14. august 2026

Kom med ind i bankens maskinrum - og få indflydelse på den gode udvikling


Om jobbet

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem analyse, forretning og kvalitetssikring - og samtidig udvikle dig fagligt i en bank med højt ambitionsniveau?

Vi opnormerer og søger derfor en kollega til Risikoanalyse og Kontrolafdelingen på hovedsædet i Skjern, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre et stærkt og effektivt kontrolmiljø i Skjern Bank. Du får ansvar for at udføre interne kontroller med særligt fokus på kreditområdet og vil på sigt også arbejde med kontroller på andre forretningsområder i banken.

Stillingen er oplagt til dig, der eksempelvis har erfaring med kontroller fra den finansielle sektor, fra revisionsbranchen eller lignende og ønsker at få kendskab til den finansielle sektor og bidrage til bankens interne kontroller. Du bliver en del af et velfungerende team på 8 kollegaer, som foruden kollegaerne i controllingfunktionen indeholder bankens anti-hvidvaskteam samt bankens arbejde med IT-sikkerhed og GDPR. Der er høj faglighed, godt samarbejde og en uformel omgangstone. 

Opgaverne er strukturerede og tilbagevendende, men kræver samtidig analytisk sans, forretningsforståelse og evnen til at fokusere på det væsentlige i komplekse sammenhænge. 


Arbejdsopgaver

  • Udføre interne kontroller inden for særligt kreditområdet vedr. privat- såvel som erhvervskunder
  • Analysere, dokumentere og rapportere resultater af gennemførte kontroller 
  • Sætte dig ind i lovgivning, interne retningslinjer og omsætte dem til effektive kontroller 
  • Samarbejde med fagansvarlige, filialer, intern revision samt risiko- og compliancefunktionen
  • Give konstruktiv feedback til kollegaer og bidrage til løbende forbedringer af bankens kontrolmiljø 

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kontrolarbejde fra den finansielle sektor eller revisionsbranchen
  • Erfaring med såvel privatøkonomiske nøgletal samt virksomhedsanalyse, evt. fra en uddannelse som HD i regnskab, HA-almen eller cand.merc.aud.
  • Har stærke Excel-kompetencer, interesse for data og analyser og evt. kendskab til BI-værktøjer 
  • Har erfaring med dokumentation, rapportering og opfølgning på kontroller
  • Har blik for væsentlighed og kan omsætte regler og retningslinjer til praktisk kontrolarbejde 

Personlige kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Arbejder struktureret, målrettet og effektivt 
  • Har drive og trives med både planlagte, tilbagevendende opgaver samt nye faglige problemstillinger 
  • Er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og tager ansvar for sin egen udvikling 
  • Kommunikerer klart og respektfuldt - også når du skal give feedback til kollegaer 
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen 


Om Skjern Bank

I Skjern Bank er der korte beslutningsveje og højt til loftet. Vi lægger vægt på den personlige udvikling og har i dagligdagen en meget uformel arbejdstone.

Vores nøgleværdier er kundefokus, nærvær, handlekraft og ordentlighed. Det afspejler sig i alle sammenhænge, både internt i banken og i kontakten med vores kunder.

Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode, fleksible arbejdsvilkår i en alsidig dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.


Hvorfor er det attraktivt at arbejde hos os?

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fleksible arbejdsvilkår
  • Fokus på personlig og faglig udvikling
  • En uformel kultur og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode personalefordele som kantine, sundhedsforsikring, tandforsikring og ulykkesforsikring
  • En aktiv personaleforening med fokus på sociale arrangementer
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel og mulighed for indflydelse på din arbejdsdag


Hvordan ansøger jeg?

Du ansøger nemt og hurtigt ved at trykke på "Ansøg" og udfylde formularen med dine personlige oplysninger. Herefter kan du uploade dit CV og andre dokumenter eller måske en lille video.


Processen

Når du har sendt en ansøgning på mail, modtager du en kvittering for modtagelse. Ansøgningsfristen er 14/8, men vi indkalder løbende til samtaler i løbet af august. Deltager du i en samtale, får du et mundtligt afslag, hvis det ikke bliver dig. Ansøgere, der ikke indkaldes til samtale, modtager et skriftligt afslag.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål (bemærk dog afholdelse af ferie i ugerne 29, 30 og 31).


Det praktiske

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdsstedet er på hovedsædet i Skjern.

Ansøgningsfristen er 14/8 og tiltrædelse den 1/10.


Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os her: Skjern Bank

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Anders Ørts Moeskjær på mail: am@skjernbank.dk eller telefon: 96821358.


Tip en venDetaljer

Supportmedarbejder til Bolig

Skjern Bank A/S Publiceret 17. juni 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Er du den, der får bunken til at forsvinde - uden at gå i panik?

Vi opnormerer og udvider i supportafdelingen på hovedkontoret i Skjern. Derfor søger vi en kollega til boligsupport med fokus på fremdrift og samarbejde.

 

Din rolle

Du vil blive en del af et stærkt supportteam på hovedkontoret i Skjern, hvor du sammen med 8 engagerede kolleger arbejder med bolig, kundetilgang og kreditsager.

Du får en central rolle i at sikre, at boligsager bliver behandlet effektivt og til tiden, samtidig med at du giver rådgiverne den nødvendige support, så de kan skabe gode kundeoplevelser.

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af banken og være med til at sikre høj kvalitet i driften - altid med fokus på tempo, overblik og god service.

Hos os får du en bred berøringsflade og en hverdag, hvor samarbejde, ansvar og handlekraft er nøglen til succes.

 

Arbejdsopgaver

  • Du vil blandt andet arbejde med:
  • Behandling af alle typer af boligsager
  • Dokumenthåndtering og tinglysning
  • Support til kollegaer i boligsystemet og interne processer
  • Daglige driftsopgaver fra boligsystemet

 

Personlige og faglige kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Har solid erfaring med boligsagsbehandling eller boligsupport - og lyst til både produktion og support
  • Har stærk IT-forståelse og evne til hurtigt at sætte sig ind i nye systemer
  • Har evnen til at arbejde struktureret og effektivt - med fokus på fremdrift og afslutning af opgaver
  • Er selvstændig og handlekraftig - du tager ansvar og følger opgaver til dørs
  • Er samarbejdsorienteret og hjælpsom - du bidrager aktivt til fællesskabet og understøtter kollegaer
  • Er robust og trives i et travlt miljø, hvor tempo og prioritering er vigtigt
  • Er fleksibel og forandringsparat - du trives med forandringer og bidrager positivt til udviklingen i teamet
  • Gerne har erfaring med Bankdata eller lignende systemer (det er dog ikke et krav)

 

Om Skjern Bank

I Skjern Bank er der korte beslutningsveje og højt til loftet. Vi lægger vægt på den personlige udvikling og har i dagligdagen en meget uformel arbejdstone.

Vores nøgleværdier er kundefokus, nærvær, handlekraft og ordentlighed. Det afspejler sig i alle sammenhænge, både internt i banken og i kontakten med vores kunder. 

Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode, fleksible arbejdsvilkår i en alsidig dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.

 

Hvorfor er det attraktivt at arbejde hos os?

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fleksible arbejdsvilkår
  • Fokus på personlig og faglig udvikling
  • En uformel kultur og stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode personalefordele som kantine, sundhedsforsikring, tandforsikring og ulykkesforsikring
  • En aktiv personaleforening med fokus på sociale arrangementer
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel og mulighed for indflydelse på din arbejdsdag 

 

Hvordan ansøger jeg?

Du ansøger nemt og hurtigt ved at trykke på "Ansøg" og udfylde formularen med dine personlige oplysninger. Herefter kan du uploade dit CV og andre dokumenter eller måske en lille video.

 

Processen

Når du har sendt en ansøgning på mail, modtager du en kvittering for modtagelse. Vi har ingen ansøgningsfrist, men indkalder løbende til samtaler. Deltager du i en samtale, får du et mundtligt afslag, hvis det ikke bliver dig. Ansøgere, der ikke indkaldes til samtale, modtager et skriftligt afslag.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Det praktiske

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdsstedet er i Skjern. 
Tiltrædelse efter aftale.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os her: www.skjernbank.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Louise Rix på mail: rix@skjernbank.dk eller telefon: 96821382.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.