Afdelingsdirektør

VardePubliceret 20. april 2021
Ansøgningsfrist 20. maj 2021

Er du vores nye afdelingsdirektør i Varde?

 

Afdelingsdirektør Poul Vig Nielsen har efter 19 års ledelse af teamet på 16 dygtige og engagerede kolleger besluttet, at tiden er kommet til at tage hul på den 3. alder.

Vi søger derfor en ambitiøs afdelingsdirektør, der vil fortsætte afdelingens meget tilfredsstillende udvikling med basis i høj tilfredshed hos såvel kunder som medarbejdere.

Med afsæt i vores værdier, som er handlekraft, nærvær, kundefokus og ordentlighed, får du råderum og frihed under ansvar i et job med mange muligheder.

 

Du vil møde:

•  En alsidig rolle som leder med fokus på at udvikle, inspirere og motivere dit team

•  En afdeling i fin forretningsmæssig udvikling

•  En uformel arbejdsplads med højt humør, nære relationer og flad organisering

•  Stor frihed til at sætte dit præg på udviklingen af afdelingen og lokalområdet.

 

Om dig:

•  Du er forretningsorienteret og brænder for at skabe udvikling og resultater

•  Du går foran, og forstår at skabe rammerne for vækst og succes

•  Du trives i et job med mange eksterne og interne kontaktflader

•  Du har en god kreditmæssig erfaring - gerne både på privat og erhvervskunder

 

Som afdelingsdirektør er dit kendskab til markedsområdet, din erfaring og dit faglige fundament naturligvis vigtigt - men vi ønsker i lige så høj grad, at du er en leder med empati, at du har fokus på et godt arbejdsmiljø, og at du skaber resultater gennem dine medarbejdere.

 

Vi håber, at du er blevet inspireret til at komme på holdet i Varde og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør Per Munck, mobil 2173 3004 eller underdirektør Thomas Baun, mobil 2230 5608.

 

Interesseret?

Send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt og senest den 20. maj 2021. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Tip en venAndre stillinger