Medarbejder til kreditafdelingen

Skjern publiceret 30. oktober 2018 14:12:52

Er du kreditstærk og har du lyst til at være med til at præge hele Skjern Bank med udgangspunkt i kreditområdet?

VORES FORVENTNINGER TIL DIG:

• Du har solidt kendskab til kreditvurdering og relevant viden indenfor kreditområdet

• Du har ledelseserfaring og kan udvikle kollegaer via sparring

• Du er ambitiøs og indstillet på at udvikle dig såvel fagligt som personligt

• Du kan selvstændigt behandle kreditindstillinger

• Du kan indstille ansøgninger til bankens direktion og bestyrelse

• Du har relevant teoretisk viden på HD-niveau eller tilsvarende bankfaglig uddannelse. Dette kan i nogen grad kompenseres af solid praktisk erfaring.

• Du er udadvendt og god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt

• Du har gode analytiske evner - gerne IT-stærk. Har du i forvejen erfaring fra Bankdata er det et plus - men ikke et krav

Du kan i stor grad selv være med til at præge jobbet. Det vigtigste er, at du brænder for dit arbejde og for at bidrage til bankens udvikling.

Du bliver en del af bankens centrale kreditafdeling i Skjern. Teamet består af 6 medarbejdere, som i et tæt samarbejde varetager alle opgaver i forbindelse med bankens kreditgivning.

I Skjern Bank er der korte beslutningsveje og højt til loftet. Vi lægger vægt på den personlige udvikling og har i dagligdagen en meget uformel arbejdstone. Banken er i stærk udvikling, og derfor kan der for den rette være gode karrieremuligheder i jobbet.

Vores nøgleværdier er nærvær, handlekraft og individuelle løsninger, og det afspejler sig i alle sammenhænge, både internt i banken og i kontakten med vores kunder. Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i en alsidig og uformel dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.

INTERESSERET?

Send din ansøgning ved at følge nedenstående link snarest muligt og senest d. 25. november 2018.

Du er velkommen til - i fortrolighed - at få yderligere information om stillingen hos underdirektør Carsten Allerslev på 4081 6120.

Tip en venSe andre stillinger hos Skjern Bank A/S