Souschef, kreditafdelingen

Skjern Publiceret 8. november 2019

Er du kredit- og talstærk og har du lyst til at være med til at præge Skjern Bank med udgangspunkt i kreditområdet?

Som souschef i kreditafdelingen får du en meget bred vifte af opgaver i en bank i stærk udvikling.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG:

  • Du har solidt kendskab til kreditvurdering på erhvervsområdet
  • Du er ambitiøs og indstillet på at udvikle dig såvel fagligt som personligt
  • Du har gode analytiske evner - gerne IT-stærk.
  • Du har relevant teoretisk viden på min. HD-niveau
  • Du er en god formidler og har lyst til daglig sparring med kollegerne og undervisning på interne kurser

Du kan i høj grad selv være med til at præge opgaverne. Som souschef i kreditafdelingen er det vigtigt, at du selvstændigt kan analysere og træffe velbegrundede beslutninger.

Du bliver en del af bankens centrale kreditafdeling på hovedkontoret i Skjern. Teamet består af 6 medarbejdere, som i et tæt samarbejde varetager alle opgaver i forbindelse med bankens kreditgivning.

I Skjern Bank er der korte beslutningsveje. Vi lægger vægt på den personlige udvikling og har i dagligdagen en meget uformel arbejdstone. For den rette kan der være gode karrieremuligheder.

 

Vores nøgleværdier er kundefokus, nærvær, handlekraft og ordentlighed, og det afspejler sig i alle sammen­hænge, både internt i banken og i kon­takten med vores kunder.

 

Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i en alsidig og uformel dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.

 

INTERESSERET?

Send din ansøgning via linket her på siden snarest muligt og senest d. 29. november 2019. Ansøgninger behandles løbende.

 

Du er velkommen til - i fortrolighed - at få yderligere information om stillingen hos kreditchef Jan Fuglsang på 2521 0123 eller underdirektør Carsten Allerslev på 4081 6120.

Tip en venAndre stillinger