Vil du være med til at udvikle Pærfekts næste store indsats?
Vi søger til en nyoprettet stilling en redaktionsansvarlig til Muskelsvindfondens Pærfekt Redaktion.
Siden 2024 har Pærfekt Croquis besøgt ungdomsuddannelser over hele landet og sat gang i samtaler om kropsidealer, sociale medier og perfekthedskultur. Nu bygger vi videre på erfaringerne.
Fra 2026 lancerer vi Pærfekt Redaktion - et nyt undervisningsforløb, hvor vi sammen med eleverne laver en SoMe-redaktion i to moduler. Sammen analyserer, diskuterer og udvikler vi idéer til indhold, der kan udfordre perfekthedskulturen og styrke Pærfekts fællesskab på sociale medier.
I Pærfekt Redaktion bliver du ikke ansat til at overtage et færdigt projekt. Du bliver ansat til at forme det.
Du bliver den første redaktionsansvarlige i Pærfekt Redaktion og får stor indflydelse på, hvordan konceptet udvikler sig, hvordan det opleves af tusindvis af unge, og hvordan deres idéer bliver til indhold, der kan flytte samtalen om kroppen.
Om jobbet
Som redaktionsansvarlig bliver du en del af Pærfekts projektteam og får en central rolle i at udvikle, afprøve og implementere det nye undervisningsforløb på ungdomsuddannelser i hele landet.
Du kommer til at gennemføre omkring 30 redaktionsmøder om året. Hvert forløb varer 90 minutter, hvor op mod 100 elever udvikler idéer til indhold, der kan udfordre perfekthedskulturen og styrke Pærfekts fællesskab på sociale medier.
Du bliver både konceptudvikler, facilitator og praktisk koordinator. Det betyder, at du både står foran eleverne, udvikler Pærfekt Redaktion og sikrer, at forløbene bliver gennemført fra start til slut.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Færdigudvikle og løbende tilpasse Pærfekt Redaktion og undervisningsmaterialet på baggrund af evalueringer fra elever, lærere og samarbejdspartnere
- Facilitere ca. 30 redaktionsmøder årligt på ungdomsuddannelser i hele Danmark
- Omsætte de bedste idéer fra eleverne til indhold på Pærfekts sociale medier og være med til at udvikle et stærkt community omkring Pærfekt.
- Være med til at drifte Pærfekts sociale medier.
- Være med til at rekruttere ungdomsuddannelser til både Pærfekt Croquis og Pærfekt Redaktion sammen med resten af projektteamet.
- Håndtere bookingdialogen med skolerne, koordinere besøgene og sikre, at lærerne modtager undervisningsmateriale og praktisk information inden besøget
- Planlægge og gennemføre skolebesøgene, herunder transport, materialer og øvrig logistik
- Indgå i Pærfektteamet med diverse koordineringsopgaver på tværs af modulerne (herunder både redaktion, ungdomstour og folkeskoletour)
- Bidrage til den løbende udvikling af Pærfekt sammen med resten af teamet.
Hvem søger vi?
Vi er mindre optaget af din uddannelse end af dine evner. Du er måske kommunikatør, journalist, lærer, kreativ producent eller noget helt femte.
Det vigtigste er, at du:
- Elsker at arbejde sammen med unge
- Er en stærk facilitator, der kan skabe energi og tryghed i et lokale med op mod 100 elever
- En ekspert i sociale medier, som ved hvad der virker på Instagram, TikTok, facebook, Snapchat og Youtube
- En nysgerrig kollega med blik for trends og tendenser ift. sociale medier og brugen af dem
- Kan spotte en god idé og hjælpe den hele vejen fra klasselokalet til Instagram eller TikTok
- Trives med både idéudvikling, undervisning og indholdsproduktion
- Overblik er et nøgleord. Du er dygtig til at holde hovedet koldt og er struktureret.
Om Indsamlingsafdelingen i Muskelsvindfonden:
Muskelsvindfonden er en landsdækkende medlemsorganisation for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. I Muskelsvindfondens Indsamlingsafdeling arbejder vi primært med at skabe store arrangementer som Grøn, Cirkus Summarum, Forskelsfeltet og Pærfekt for i sidste ende at indsamle penge til Muskelsvindfonden. Læs mere på vores hjemmeside www.muskelsvindfonden.dk
Muskelsvindfonden er en mangfoldig arbejdsplads, og en stor del af vores succes bygger på respekt for hinanden. Internt arbejder vi for at sikre lige muligheder for alle, og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Vi ved, at forskelligheder gør en positiv forskel, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og fysiske funktionsnedsættelser til at søge stillingen.
Vi er en NGO og er derfor ikke lønførende. Vi arbejder i en eventorganisation og der må derfor indberegnes meget skiftende arbejdstider.
Alt det praktiske:
Stillingens titel: Redaktionsansvarlig
Arbejdssted: Aarhus, Kongsvang Alle 23, 8000 Aarhus C
Arbejdstid: Fuldtid.
Ønsket startdato: 1. november, 2026
Reference: Marketingchef, Maria Wael Nielsen / Projektleder Pærfekt, Sidsel Steen Olesen
Stillingen indebærer rejseaktivitet i hele landet, og derfor er kørekort en nødvendighed.
Stillingen er en projektansættelse fra 1. november 2026 til 31. december 2029.
Lyder dette som et job for dig? Så send din ansøgning, hvor du gerne må vedlægge eller linke til tidligere arbejde. Ansøgningsfrist 7. september. Første samtale afholdes 17.-18. september og anden runde afholdes den 25. september.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder for Pærfekt, Sidsel Olesen på tlf.: 2265 2479 kl. 9-11 i hverdagene i perioden fra den 20. August til den 4. september.
Tip en venAndre stillinger