Salgstrainee

Esbjerg, Bayern AutoGroup A/S

Brænder du for at skabe gode og nærværende kundeoplevelser med professionel kundeservice af høj kvalitet? Har du interesse for biler og motiveres du af at gøre en forskel? 

Så har du nu mulighed for at kickstarte din fremtidige karriere gennem et ambitiøst 3-årig traineeforløb hos én af autobranchens store aktører.   

 

UNIK INDSIGT I AUTOBRANCHEN OG MOBILITET  

Hos Bayern AutoGroup Esbjerg søger vi en salgstrainee, der har lyst til at kickstarte karrieren i en spændende og evigt forandrende branche med helt nye måder at tænke mobilitetsløsninger på.  

Som salgstrainee er du vores ansigt udadtil, hvor du gennem din forståelse for kundens behov og en professionel rådgivning, skaber den gode kundeoplevelse, både i vores forretning og digitalt.  

Du vil sammen med et stærkt BMW og MINI salgsteam sikre, at vores kundeservice og rådgivning lever op til vores produkters høje standard.   

Med en bred kontaktflade i forretningen, opnår du en unik mulighed for at arbejde med et stærkt globalt brand i et miljø omgivet af kompetente og passionerede kolleger. Du bliver en del af en arbejdsplads med højt humør, stor faglighed og hvor to arbejdsdage sjældent er ens.  

 

BRANCHENS BEDSTE UDDANNELSE TIL BRANCHENS BEDSTE SALGSTRAINEES  

Som salgstrainee hos Nic. Christiansen Gruppen, får du en eftertragtet 3-årig akademiuddannelse, der er udviklet og målrettet til salg og rådgivning i bilbranchen, hos Erhvervsakademi Aarhus. Uddannelsen vil med garanti udfordre og styrke dig både fagligt og personligt. Du deltager på programmet sammen med andre salgstrainees på tværs af Bayern AutoGroup og branchen, som du kan sparre med og danne gode relationer til undervejs i forløbet.   

’Det gode ved uddannelsen er, at man kan relatere det faglige indhold i skolen, med sin hverdag ude i bilhuset. Man får et kæmpe netværk på tværs af hele landet og man kan sparre med sine klassekammerater.  Sebastian, Salgstrainee  

Vi tilbyder hermed en spændende stilling hos de bedste i branchen og uddannelsen ruster dig til en hverdag med en bred pallette af opgaver som med tiden vil være:

  • Rådgivning om og salg af nye og brugte biler, tillægsydelser som forsikringer, serviceaftaler og udstyr
  • Rådgivning og udregning af leasingtilbud
  • Håndtering af leads og kundehenvendelse
  • Opdatering af priser, lister skilte, samt oprettelse og vedligehold af online priser m.m.
  • Medansvarlig for, at udstillingen ude og inde står skarpt 

 

SERVICEMINDED RELATIONSSKABER MED DIGITALT MINDSET  

Du har gennemført en studentereksamen, HHX, HTX, HF eller lign. med et par års erhvervserfaring, som med fordel kan være indenfor salg- og servicefaget. Alternativt har du en relevant erhvervsuddannelse, som fx mekaniker eller nogle års erfaring fra autobranchen.   

Som person er du udadvendt, tillidsskabende og opsøgende i din tilgang til både kunder og kolleger og formår at arbejde selvstændigt. Du brænder for den gode kundeoplevelse og er i stand til at skabe en stærk kunderejse der sikrer langvarige relationer. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og evner at holde hovedet koldt selv i pressede arbejdssituationer.  

Din interesse og passion for biler kommer dig til gode i din hverdag i forretningen såvel som under din uddannelse. Men du har også en naturlig interesse i at forstå mennesker og deres behov, derfor er du empatisk og motiveres af at gøre en forskel for vores kunder. Du navigerer naturligt i og forstår den værdi som de digitale muligheder giver.  

Din baggrund har betydning, men vigtigst er det, at du har et ønske om at lære bilbranchen bedre at kende for således at opnå en dybere forståelse for de underliggende salgsdynamikker, der præger den daglige forretning. Kørekort er et krav.    

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Esbjerg hvor du vil blive del af et bilhus med dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Esbjerg A/S bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. 

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn  

 

SKAL VI UDVIKLE OS SAMMEN?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Anders Lyngbak Vad på tlf. 51 88 34 76.


Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret11. juni 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktAnders Lyngbak Vad+45 51 88 34 76

Arbejdsstedets adresseStorstrømsvej 4, 6715 Esbjerg N, DanmarkÅbn i Google Maps