Formand

Søndergaard A/S 

I tæt samarbejde med vores dygtige entrepriseleder har vi nu en ledig stilling som formand. Her får du mulighed for at være med til at styre skuden på flere arbejdssteder - nærmere bestemt vores nedrivningsprojekter.

Om rollen som Formand

Vi søger en motiverende Formand med en positiv og anerkendende tilgang, som samtidig formår at opnå respekt hos sit team. Rollen er desuden central i forhold til at sikre, at vores arbejdssteder lever op til høje standarder inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, som udgør fundamentet for vores certificeringer.

Dine nøgleansvarsområder inkluderer:

  • Effektiv styring af flere arbejdssteder, personale og leverandører
  • Omhyggelig planlægning, instruktion og tilsyn med arbejdsopgaver
  • Aktiv deltagelse i byggemøder, formandsmøder og sikkerhedsmøder på arbejdsstederne
  • Gyldigt kørekort bil (B)
  • Håndværksmæssig uddannelse
  • Konstruktiv og positiv tilgang til opgaverne - du ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Evnen til effektivt samarbejde med kollegaer for at fuldføre opgaver til tiden og med høj kvalitet
  • Fleksibilitet, serviceorientering og fokus på kunden

Kan du sige "JA" til følgende, så hører vi rigtig gerne fra dig

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor vi kombinerer høj faglighed med en ordentlig og uformel omgangstone. Vi tror på, at engagement, respekt og godt samarbejde skaber de bedste resultater - både for vores kunder og for vores medarbejdere.

  • Gode muligheder for udvikling - både fagligt og personligt
  • En virksomhedskultur med fokus på kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed
  • Løn skræddersyet efter dine kvalifikationer og i overensstemmelse med branchestandarder
  • Firmabil, tablet og telefon
  • Efteruddannelse efter behov
  • Engagerede kollegaer med en positiv og uformel arbejdskultur i en dynamisk virksomhed
  • En personaleforening der er med til at sikre et godt socialt arbejdsmiljø

Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning og CV til os snarest.

 

Reconor Group er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Vi arbejder med kommunal affaldsindsamling, logistik, nedrivning og drift af miljøpladser fordelt over hele landet. Med specialiserede løsninger inden for ansvarlig og miljøsikker genanvendelse hjælper vi således både private og offentlige kunder med at leve op til Danmarks høje miljøstandarder. Vores formål er at reducere affaldsmængder gennem forebyggelse, genbrug og effektiv ressourceudnyttelse - og dermed styrke den cirkulære økonomi i tråd med FN’s verdensmål. 

Reconor Group er moderselskab for affaldsindsamlingsvirksomhederne City Container A/S og City Container Danmark A/S og jord- og affaldsbehandlingsvirksomheden Norrecco samt nedrivningsselskaberne Søndergaard A/S og Hvidberg A/S. Dertil ejer Reconor den irske miljøvirksomhed IMS.  

Sammen med vores ejer, Basalt Infrastructure Partners - en infrastruktfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Europa og Nordamerika - fortsætter vi vores vækstrejse. Med afsæt i Danmarks position som et af EU’s førende lande inden for ressourceindsamling og genanvendelse er vi klar til at tilbyde vores miljøserviceløsninger til kunder uden for landets grænser i takt med implementeringen af fælles EU-regler.  

Reconor Group, herunder Søndergaard, Hvidberg, Norrecco og City Container, omsætter for ca. DKK 1,7 mia. og beskæftiger mere end 800 medarbejdere. Norrecco håndterer årligt omkring 2 mio. tons jord og 0,8 mio. tons affald, mens City Container driver ca. 200 lastbiler og 31.000 containere. Søndergaard og Hvidberg udfører større og komplekse nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver.  

Yderligere information findes på www.reconor.dk samt på selskabernes egne hjemmesider: www.norrecco.dk, www.citycontainer.dk og www.soendergaard.dk. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret13. juni 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktKristina Johansen kj@soendergaard.dk47311871

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst