Køletekniker

KH OneStop, PadborgPubliceret 30. marts 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

KH OneStop A/S Padborg

Vi søger 2 stk. Køleteknikere eller Mekanikere til vores værksted i Padborg.

Er du uddannet køletekniker, eller mekaniker og har lyst til at udvikle dig inden for kølebranchen, så er det dig vi står og mangler til vores hold.

Velkommen indenfor hos KH OneStop A/S

Som Danmarks førende leverandør til transportbranchen har vi i mere end 40 år tilbudt effektiv service på transportkøleanlæg, trailere og lifte. Vi hjælper kunderne, når de har brug for det - og hvor de har brug for det. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King- & Frigoblock transportkøleanlæg. Kort sagt: Vi holder transportbranchen godt kørende.

Vi har gode og ordnede forhold, og tilbyder gode udviklingsmuligheder og mulighed for videreuddannelse. Vi er medlem af Dansk Industri, og hos os er det en selvfølge, at vi udover din løn indbetaler til fritvalgskonto og pensionsopsparing. Derudover tilbyder vi:

  • En stilling med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø
  • En god løn der matcher kvalifikationer
  • En spændende og alsidig hverdag
  • Et godt arbejdsmiljø med en direkte omgangstone, hvor vi bakker hinanden op
  • Mulighed for fast aftenarbejde hvis dette ønskes

Arbejd selvstændigt med varierende opgaver

Størstedelen af dine opgaver løser du selv, hvilket er fælles for alle i teamet. Blandt andet bruger du dine arbejdsdage på:

  • Mekanisk arbejde på Thermo King og FrigoBlock køleanlæg
  • Service og vedligehold af køleanlæg
  • Service og reparation på dieselmotorer
  • Ny montering af køleanlæg
  • Udbedring af skader på køleanlæg

I alt får du 22 erfarne kolleger på værkstedet i Padborg. Vi er flere, der har været her i mange år, nogle i rigtig mange år. For vi er en god og udviklende arbejdsplads. Og selvom det meste arbejde er selvstændigt, er her god stemning, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.

Uddannet Køletekniker/mekaniker med lyst til at lære nyt

  • Du er uddannet køletekniker, alternativt personbils-eller lastvognsmekaniker, og har måske allerede kendskab til transportbranchen.
  • Alternativt har du erfaring med servicering af dieselmotorer, transport- og industrikøleanlæg
  • Du har gerne førerbevis til lastvogn (BE og CE)
  • Du er løsningsorienteret, læringslysten og klar til at tage fat!

Ansøgning

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Frank Pedersen på tlf. 73 30 25 33. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, og vil derfor afholde samtaler med relevante kandidater efter behov. Du søger stillingen via nedenstående link

Tip en venAndre stillinger