Montør

Installation, Services and Aftermarket, KOMPAN Denmark

Vil du installere og montere legepladser og fitnessudstyr i Midtjylland? Så send dit CV ved at trykke "ansøg".

 

Som Montør i KOMPAN Danmark vil du få en fast makker, du vil køre med ud til installationsprojekterne. Din makker bor i Odder og derfor leder vi efter en, der bor i nærheden af Odder. 

I tæt samarbejde med vores team af projektkoordinatorer og -ledere, vil du stå for at planlægge og installere nogle af vores legepladser og fitnessudstyr i Midtjylland. Vores netværk består derudover i dag af eksterne legepladsmontører og underentreprenører.

Dine opgaver inkluderer:

  • Afspærring, rydning og gravearbejde.
  • Faststøbning af div. lege- og fitnessudstyr.
  • Montage af lege- og fitnessudstyr jf. vejledninger og tegningsmateriale.
  • Udførelse af anlægstekniske opgaver inden for bundopbygning, belægningsarbejde og faldunderlag.
  • Daglig dialog med underleverandører om materialeindkøb og -levering.
  • Sikre intern viden om montage, manualopbygning og servicering af lege- og fitnessudstyr.

Arbejdet foregår udendørs på skiftende adresser, hvor du tit er omgivet af børn og unge.

Hvem er du?

Du kommer forventeligt med en håndværksmæssig baggrund som f.eks. anlægsgartner, tømrer eller andet montageerfaring. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde.
  • Har som minimum kørekort B og helst B/E
  • Taler og skriver dansk.
  • Har basale IT-kundskaber.

Send dit CV

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Laura Juel Knudsen på +45 91365528. 

Hvis du er interesseret, så ser vi frem til at modtage dit CV. Herefter vil du høre fra os. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. september 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktLaura Juel Knudsen LauKnu@Kompan.com

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst