Legal & Compliance Officer

2care4 Group, 2care4 ApS

Vi søger en Legal Officer til et barselsvikariat med ansvar for Legal på tværs af virksomheden med et særligt fokus på immaterialret, herunder varemærkeret. Arbejdssted er i Esbjerg eller Odense. Vi tilbyder en stilling i en særdeles attraktiv virksomhed, hvor du får en unik mulighed for indflydelse på forretningen. Her kan du udvikle dig fagligt og kan afprøve og udvikle dine kompetencer i en organisation og branche i rivende udvikling. 

2care4 Group er en international virksomhed, der siden grundlæggelsen i 2005 har oplevet en hastig vækst inden for parallelimport af medicin og generisk medicin og som i dag beskæftiger ca. 360 medarbejdere fordelt i Europa. Vi er en virksomhed præget af stor dedikation og handlekraft. Der arbejdes effektivt med gensidig respekt, og viljen til at lykkes sammen præger hverdagen.

Velkommen til 2care4 

Med reference til Director of Sourcing, PLM & Hospital vil du få ansvaret for Legal på tværs af organisationen og du vil fungere som en sparringspartner til ledende funktioner i forretningen samt organisationens ledelse.

Vi tilbyder udfordrende og alsidige juridiske arbejdsopgaver, med hvilke du vil få muligheden for at arbejde selvstændigt og sætte retningen for juridiske beslutninger.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bestå af følgende:

  • Varemærkeret, særligt i relation til parallelimport af lægemidler
  • Juridiske afklaringer og lovfortolkning
  • Juridisk sparring på tværs af organisationen
  • Udarbejdelse og forhandling af kontrakter
  • Kontakt til eksterne juridiske samarbejdspartnere, organisationer og myndigheder.

Stillingen er et vikariat i forventet 13 måneder afhængig af opstartsdato. 

Lidt mere om dig

Vi forventer, du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.). Vi forestiller os, at du har mindst ét års erfaring fra f.eks. advokatbranchen eller som in-house jurist i en større virksomhed. Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med varemærkeret og kommercielle juridiske forhold, herunder internationale kontrakter. 

Som person er du vedholdende, struktureret og trives med at have mange bolde i luften. Du er detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget arbejde samtidig med, at du sætter en ære i at optimere og udvikle inden for dit ansvarsområde. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, store som små, og løser dem gennem dialog med de øvrige afdelinger i Danmark og kollegaer internationalt. 

Vi forventer, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Taler du tysk, er det en fordel, men ikke et krav.

Er du nyuddannet, og har du et stort gåpåmod, er proaktiv, og tør du give dig i kast med nye og ubekendte områder med stor energi og troen på at lykkes, hører vi også gerne fra dig!

2care4 er en virksomhed med stor dedikation og passion for den gode forretning. Vi har fokus på udvikling af både forretningen og den enkelte medarbejder, og der er gode muligheder for at udvikle sig personligt igennem ansættelsen. Vi har ambitiøse planer for fremtiden, og vi vil gerne have dig med på holdet. Derudover kan vi tilbyde en god frokostordning, sundhedsforsikring og pension.

Du søger elektronisk ved at klikke på linket. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og ansættelse vil ske når den/de rette kandidater er fundet. Startdato vil være snarest muligt. 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Channie Borup Enemark Nørgreen på tlf.: 4231 0197. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret19. januar 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMai Lyngbak Vadmlv@2care4.dk9339 4383

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst