Kan du oversætte data til forretningsmæssig indsigt?
Brænder du for at skabe værdi gennem data og kan du bidrage til udviklingen af vores dataplatform og rapporteringsmiljø? Vil du være en del af et dedikeret team, med fokus på data og udvikling? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Business Intelligence Developer!
I Nic. Christiansen Gruppen - en af Danmarks største og ledende bilkoncerner - har vi store mængder af viden og data om vores biler og deres vej fra fabrik til forhandler og forbruger. I tråd med vores vision - Moving mobility and people - Stræber vi efter at understøtte et datadrevet beslutningsgrundlag, hvor information og dataindsigter er grundlaget for at kunne optimere processer og løse forretningsmæssige udfordringer - og det er her, du kommer ind i billedet.
Vil du være en del af et dynamisk team, der har en afgørende betydning for koncernens dataindsigt og beslutninger? I vores Data Analytics-afdeling i Kolding arbejder vi dedikeret med at skabe datadrevne løsninger, der gør en reel forskel. Afdelingen består af syv specialister med ekspertise inden for BI, RPA og AI og fungerer som et centralt kompetencecenter, der understøtter alle forretningsområder i koncernen.
Nic. Christiansen Gruppen er en koncern i vækst, og derfor har vi i Data Analytics et kontinuerligt fokus på udvikling. Vi opererer ud fra et ønske om at understøtte en datadrevet, effektiv og skalérbar organisation gennem dataprodukter, visualiseringer, rapportering og automatisering.
Dine kerneopgaver
Som vores nye BI Developer får du blandt andet ansvar for at:
- Udvikle og vedligeholde analytiske modeller til at løse forretningsproblemer, enten baseret på forretningsdrevne problemstillinger eller ved at udforske tilgængelige data og finde nye use-cases.
- Udarbejde analyser, rapporter og visualiseringer (end-to-end BI-løsninger).
- Deltage i udviklingen og implementeringen af en robust dataplatform samt et overskueligt og forretningsunderstøttende rapporteringsmiljø.
- Yde proaktiv business support inden for BI- og dataområdet til forretningsenheder og end-users.
- Deltage i projekter omhandlende brugen af data og sikre, at de rigtige løsninger implementeres.
- Sikre løbende træning af brugere og fremme user adoption for at styrke databrug på tværs af organisationen.
- Deltage i udviklings- og transformationsprocesser.
Har du, hvad der skal til?
Dit uddannelsesniveau er ikke afgørende, men du har forventeligt en bachelor- eller kandidatgrad inden for data, IT, finans eller et andet relateret område.
Du har gerne 3-5 års erfaring fra en lignende stilling inden for Data Analytics eller Business Intelligence, herunder solidt kendskab til data-engineering og -præsentation, og har forventeligt kompetencer inden for SQL, SSIS, SSAS, SQL Server Management Studio, Visual Studio, Qlik Sense, Power BI el.lign. Det er desuden et plus, hvis du har erfaring med Microsoft Azure, samt Python, R eller andre relevante sprog inden for programmering og statistisk analyse.
Vi søger en analytisk og vedholdende profil, som evner at forstå og formidle komplekse problemer og tekniske løsninger. Samtidig besidder du en grundlæggende nysgerrighed og interesse for arbejdet med data, og du har forståelse for, at din brede kontaktflade i organisationen forudsætter godt samarbejde med kollegaer både i og uden for afdelingen.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en dynamisk koncern i vækst, hvor vores fokus er på biler og mobilitetsløsninger.
Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:
- Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
- Et fagligt stærkt og engageret team, hvor samarbejde og teamwork er kerneværdier for at sikre optimal performance.
- Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
- En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne
- Et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.
Vil du vide mere?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen? Du er velkommen til at kontakte Data Analytics Director Martin Desberg på mail: mardes@nc.dk
Om Nic. Christiansen Gruppen
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.
I alt har Nic. Christiansen Gruppen mere end 1.200 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Sverige, Finland og Baltikum.
Tip en venAndre stillinger