Graphic Designer med blik for stærke brands og godt design

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

Har du en skarp visuel sans og motiveres du af at skabe design, der fungerer i praksis, så kunderne vælger os fremfor konkurrenterne? Trives du med en hverdag, hvor du både udvikler kampagner, producerer content og arbejder tæt sammen med dygtige kolleger på tværs af marketing?

Så er du måske den Graphic Designer, vi leder efter til vores Content Production Team.

Hos Nic. Christiansen Gruppen arbejder vi hver dag med at udvikle og producere content til nogle af Danmarks mest kendte bilbrands. Her får du en vigtig rolle i at sikre, at vores visuelle udtryk er genkendeligt, relevant og af høj kvalitet, uanset om det er til sociale medier, websites, kampagner eller e-mails.


Du bliver en del af et kreativt team med fart på

Content Production Team er stedet, hvor idéer bliver til færdige kampagner og content.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Content team lead, Copywriter, Marketing Managers og øvrige specialister. Nogle opgaver starter med en løs idé. Andre kommer som en færdig kampagne, der skal tilpasses forskellige kanaler. Fælles for dem alle er, at du er med til at omsætte idéerne til stærke visuelle løsninger.

Samtidig bliver AI en naturlig del af dit arbejde. Ikke fordi det skal erstatte det kreative håndværk, men fordi de rigtige værktøjer kan gøre dig hurtigere, frigive tid og give plads til endnu bedre idéer.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Udvikle grafisk materiale til websites, sociale medier, e-mails, paid media samt print og Out-Of-Home.
  • Bidrage til udviklingen af visuelle koncepter sammen med resten af teamet 
  • Sikre et ensartet visuelt udtryk på tværs af vores brands 
  • Bruge AI-værktøjer til idéudvikling, visualisering og produktion, hvor det giver værdi 
  • Videreudvikle designskabeloner, grafiske guidelines og arbejdsgange 
  • Samarbejde tæt med Copywriter, Marketing Managers og andre specialister i Marketing og Commercial om den daglige produktion 
  • Sikre høj kvalitet i de løsninger, vi sender ud - også når tempoet er højt


Vi forestiller os, at du…

Måske kommer du fra et bureau. Måske sidder du allerede inhouse og har lyst til at blive en del af et større kreativt miljø.

Det vigtigste er, at du brænder for godt design og har lyst til at udvikle dig sammen med et team, hvor sparring og samarbejde fylder meget.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har et par års erfaring med grafisk design og visuel kommunikation 
  • Er stærk i Adobe Creative Cloud 
  • Har erfaring med design til digitale kanaler og kampagner 
  • Har blik for både detaljen og den samlede brugeroplevelse 
  • Bruger, inspireres og kvalificerer AI i understøttelse af den kreative proces 
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver 

Det vigtigste for os er ikke, om du har arbejdet med biler før. Det er, at du har lyst til at skabe design, der gør en forskel, og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden med at blive endnu bedre.


Her bliver du en del af et stærkt kreativt miljø

Hos Nic. Christiansen Gruppen er vi i gang med at opbygge et nyt Content Production Team, som skal løfte den måde, vi producerer content på tværs af koncernens brands.

Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver og bliver en del af et team, hvor kvalitet, samarbejde og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En hverdag med stor variation og mulighed for at sætte dit præg på de visuelle løsninger 
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger inden for design, content, marketing og digital udvikling 
  • Mulighed for at arbejde med nye værktøjer og AI som en del af den kreative proces 
  • En moderne arbejdsplads i vores nye domicil i Kolding 
  • Attraktive medarbejdervilkår med blandt andet sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer 


Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Poulsen, Team Lead Content Production, på tlf. 22 76 27 95.



Tip en venAndre stillinger

Publiceret7. august 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMikkel Poulsen22 76 27 95

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps