printshare

COO

Lykketronic A/S, TNRPubliceret 17. oktober 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Lykketronic A/S er en innovativ og international ordreproducerende virksomhed, der udvikler og fremstiller komplette kundetilpassede styringssystemer til landbrugs-, have/park- og glatførebekæmpelsesmaskiner samt andet offroad materiel. Produktudvikling samt projektgennemførelse foregår i tæt samarbejde med kunder og leverandører og tager udgangspunkt i kundernes individuelle behov for elektroniske styringsløsninger. Virksomheden med udvikling og produktion er beliggende i Løgstør.

 

 

COO

Fuldt produktionsmæssigt og evt. udviklingsmæssigt ansvar i en international virksomhed

 

Som COO får du en central rolle i den fortsatte vækst og internationalisering, og du indgår i topledelsen. Dit ansvarsområde dækker et udvalg af følgende områder efter nærmere aftale: Produktion, Supply Chain, Service/Repair, Product support, R/D og IT.

Ledelsesansvar for ca. 12-20 medarbejdere afhængig af aftalt jobprofil.  

Din hovedopgave bliver at skalere og transformere virksomheden til næste niveau. Dette omfatter fokus på speed-to-market, og coache de erfarne medarbejdere, så forretningsstrategien og processerne løbende optimeres mht. fleksibilitet, kvalitet, leveringssikkerhed og optimal udnyttelse af produktionsapparatet. Dine andre nøgleopgaver bliver at understøtte udvikling/modning af nye produkter og sikre et optimalt samarbejde in- og eksternt.  

Du er en forretningsorienteret, moderne og analytisk leder  

Som person er du sulten efter at skabe resultater. Du er forretningsorienteret, analytisk, kundeorienteret og har gode kommunikationsevner og gennemslagskraft. Du er teknisk velfunderet og i stand til at omsætte idéer til konkrete løsninger. Du er forhandlingsstærk og arbejder struktureret og effektivt. Du har en videregående teknisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende, og ideelt har du erfaring med ledelse af hele værdikæden i en internationalt orienteret produktionsvirksomhed. Du har erfaring med at lede produktion (og evt. udvikling), og har med succes eksekveret på strategiske roadmaps. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med lav volumen ordreproduktion af komplekse hardware løsninger. Du bliver en del af topledelsen i en solid vækst virksomhed med en attraktiv produktpalette for en bred vifte af førende internationale kunder.

Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TNR - Thomas Aagaard på 23733913.  Send din ansøgning og CV via link er på siden.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtale.

 

Lykketronic (lykketronic.dk) er en innovativ og international ordreproducerende virksomhed, der udvikler og fremstiller komplette kundetilpassede styringssystemer til landbrugs-, have/park- og glatførebekæmpelsesmaskiner og andet offroad materiel. Produktudvikling samt projektgennemførelse foregår i tæt samarbejde med kunder og leverandører og tager udgangspunkt i kundernes individuelle behov for elektroniske styringsløsninger.

 

Arbejdsstedet er Lykketronic A/S, Stengårdsvej 20, 9670 Løgstør.

Tip en venAndre stillinger