Billetkontoret søger medarbejder til Gruppeafdelingen
Rejselysten er stor og vi har travlt - derfor søger vi en ny kollega til vores gruppeafdeling.
Til vores kontor i Valby søger vi en ny kollega til vores gruppeafdeling, hvor vi håndterer bookinger af fly
for en bred vifte af danske rejsebureauer.
Hvem er Billetkontoret
Billetkontoret A/S holder til i Valby, hvor vi er ca. 25 medarbejdere der er specialister inden for booking og håndtering af fly. Vi håndterer både individuelt salg såvel som grupper, og vi arbejder med mange forskellige leverandører for at sikre vores kunder det bredest mulige udbud. Vi er en IT-drevet virksomhed, og udvikler selv løbende nye IT-værktøjer til at supportere vores forretning bedst muligt.
Vi forhandler og administrerer flybookinger og kontrakter for en lang række rejsebureauer og fungerer på den måde som et fælles billetkontor for et par hundrede danske rejsebureauer. Vi udsteder ca. 200.000 flybilletter om året. Læs mere her: www.billetkontoret.dk
Jobbeskrivelse - hvad skal du lave?
Du vil blive en del af vores gruppeafdeling, og i din dagligdag vil du have en bred kontaktflade hos både rejsebureauer og flyselskaber.
Du vil arbejde med hele processen fra første forespørgsel hos flyselskaberne til den endelige udstedelse af flybilletterne og fakturering af kunden.
Vi arbejder i vores eget BackOffice system, TravelWise, og derudover anvender vi både GDS samt flyselskabernes egne værktøjer til håndtering af gruppebookinger. Omdrejningspunktet for stillingen er at servicere rejsebureauerne i alt relateret til gruppe- og allotment bookinger.
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer).
Arbejdsopgaver & ansvarsområder
- Forespørgsler hos flyselskaber om gruppepriser og -plads på vegne af rejsebureauer
- Udarbejdelse af tilbud samt sørge for løbende overvågning og justeringer
- Sikre at alle deadlines overholdes omkring depositum, nedskrivning, navnerapportering m.m.
- Håndtering af flyændringer
- Endelig afslutning af sagerne
Vi kan tilbyde
- En spændende arbejdsplads som er midtpunkt i rejsebranchen, med rare kolleger i et uformelt miljø
- En attraktiv lønpakke med pensionsordning og privat sundhedssikring
- Personalegoder i form af frokostordning, medarbejderarrangementer og -rejser m.m.
Hvem er du?
Erfaring fra rejsebranchen, herunder håndtering af flybookinger, GDS og booking af grupper, vil være en stor fordel, men ikke et krav.
Som menneske er du serviceminded og god til at tale med kunder. Dine kommunikative evner på dansk og engelsk er gode, både i skrift og tale. Din tilgang til arbejdsopgaverne er med fokus på struktur og du arbejder fokuseret og effektivt.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Jensen, Head of Operations,
på tlf. 26 80 72 94 eller mail: maria.jensen@billetkontoret.dk
Interesseret?
Send en motiveret ansøgning inkl. CV via vores rekrutteringssystem.
Benyt følgende link:
Vi rekrutterer løbende.
Tip en venAndre stillinger