Parts & Accessories Coordinator

Nic. Christiansen Gruppen 

Vil du være med til at sætte standarden for, hvordan vi opererer 'best in class' på vores eftermarkedsprodukter? Så har du nu muligheden for at blive en del af en dynamisk og spændende organisation, hvor du i samarbejde med vores eftermarkedsteam sikrer, at vi altid er på forkant og leverer de bedste resultater på markedet.

Som Parts & Accessories Coordinator bliver du en del af en afdeling bestående af 8 kollegaer, hvor fællesskab, samarbejde og godt humør vægtes højt. Du vil møde dygtige og erfarne kollegaer både i afdelingen og på tværs af organisationen, som alle glæder sig til at byde dig velkommen. 

 

DU SIKRER, AT VI REAGERER HURTIGT OG ER PÅ FORKANT

Som Parts & Accessories Coordinator vil du spille en central rolle i at sikre en effektiv og proaktiv drift på tværs af flere brands som Hyundai, Jaguar, Land Rover, BYD og Ford. Du vil arbejde tæt sammen med både interne teams og vores forhandlernetværk for at optimere processer og sikre, at vi altid er på forkant med både eftermarkedet og produktleverancer.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Udtrække, analysere og behandle data i Dynamics AX og Excel
  • Opfølgning på leveringer til kunder og leverandører, herunder ordregennemgang, følgeseddelkontrol og problemløsning
  • Disponering af bestillinger og optimering af lagerbeholdning
  • Sikre korrekt fakturering og prisupload
  • Skabe tæt dialog med salgsorganisationerne om eftermarkedet og produktporteføljen
  • Håndtering af transportskader og fejlleverancer

I afdelingen arbejder vi på tværs af brands. For at skabe synergier er det vigtigt, at du kan følge, og bidrage til løbende at opdatere, arbejdsmanualer og procesbeskrivelser. 

 

STRUKTURERET OG PROAKTIVT MINDSET

For at få succes i denne rolle er det essentielt, at du arbejder struktureret og proaktivt med dine opgaver og problemløsning. Du er ansvarsbevidst, serviceminded og evner at yde professionel support til både interne og eksterne interessenter. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tempoet er højt, og du arbejder effektivt på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du er superbruger i Excel og har erfaring med ERP-systemer, gerne Dynamics AX. Kendskab til opbygning af reservedelskataloger vil være en fordel, men ikke et krav. Din erfaring er gerne kombineret med en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for logistik, handel eller salg. Det vigtigste er dog, at du er engageret og serviceminded. 

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?  

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.  

Sammen med dine cirka 1.400 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til: 

  • Gode medarbejdervilkår med flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse 
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne 
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.

 

VIL DU VIDE MERE? 

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning. 

Har du spørgsmål til stillingen, er linjen åben til Head of Parts & Accessories Thomas Tønnersen på 25 74 06 18

 

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN    

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.    

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar og Omoda & Jaecoo. Herudover ejer koncernen de seks bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Stadac, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.    

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn         

Vi glæder os til at høre fra dig!    

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret5. marts 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHead of Parts & Accessories Thomas Tønnersen25 74 06 18

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps