Projekterende bygningskonstruktør

B2B, HusCompagniet Holding A/SPubliceret 17. april 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Har du erfaring med projektering og rækkehuse?

… Så bliv tegner i vores nye B2B-afdeling.

 

Her kan vi byde dig et spændende miljø, hvor ekspertisen fra Nordens største byggefirma mødes med startupstemning.

 

HusCompagniet - Danmarks største leverandør af enfamiliehuse

Hos HusCompagniet har vi 40 års erfaring i at levere drømmehuse til familier i hele Danmark. Faktisk er vi Danmarks største producent af parcelhuse med 16 afdelinger og showrooms spredt over hele landet. Og nu er vi i gang med at udvikle et nyt, spændende forretningsområde, som du får en central rolle i.

 

En helt ny afdeling

B2B-afdelingen projekterer, sælger og bygger rækkehuse i 1 plan, 1½ plan og 2 plan til blandt andet udlejere, boligforeninger, pensionskasser og professionelle investorer.

B2B afdelingen holder til i Virum.

 

Projektering fra A til Å

Som vores nye tegner får du ansvar for at projektere større og mindre rækkehusprojekter i 1, 1½ og 2 plan. Du får projekterne fra vores salgsafdeling og har ansvaret for at overlevere til opmåler og produktionsleder for endelig udførelse. Du indgår desuden i løbende dialog med byggeledelsen og håndværkerne på pladsen under byggeprocessen.

Dit arbejde vil bl.a. indebære:

  • projektarbejde, hvor du tegner og detailprojekterer.
  • myndighedsarbejde/-behandling, hvor du udarbejder ansøgninger til kommuner og andre myndigheder og bidrager med forståelse af og info om tegninger, de vil mere i dybden med.
  • løbende kontakt til aktuelle myndigheder efter godkendelse.
  • samarbejde med salg og produktion.

 

Kom med fra start og bliv hørt

Du skal søge denne stilling, hvis du vil have et arbejde med stor variation i opgaverne. Fordi det er dig, der har ansvaret for hele tegneprocessen, bliver det aldrig samlebåndsarbejde - du kommer hele vejen rundt i husene og får virkelig sat din erfaring i spil.

"Vi er lidt som en startup i en etableret virksomhed. Vi har DK’s største byggefirma i ryggen og friheden til at forme forretningsområdet. Så hvis du vil være med helt fra start og have mulighed for indflydelse, er det nu, du skal springe med, " fortæller direktør for B2B Søren Ravn.

 

Du er en erfaren projekterende og superbruger i Revit

Vi søger dig, der ikke kun bidrager med tegninger, men også visioner og engagement. Du motiveres af at forene kvalitet og effektivitet - og du kan se dig selv løfte ansvaret som den første projekterende i afdelingen.

  • Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.
  • Du har 3+ års erfaring fra en tegnestue.
  • Du har erfaring med rækkehusprojekter eller andre større byggerier og tilhørende bygningsreglementer.
  • Du er yderst hjemmevant i Revit.

 

Interesseret?

Kontakt Projektchef B2B Martin Søborg på tlf. +45 51 96 46 99, hvis du har spørgsmål eller vil høre flere grunde til, hvorfor du skal blive en del af os.

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send ansøgning og CV hurtigst muligt.

Vi inviterer løbende kandidater til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger