Kundeservicespecialist

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

KUNDESERVICESPECIALIST TIL CUSTOMER ENGAGEMENT CENTER

Har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice i øjenhøjde og med et smil i stemmen? Har du et godt overblik og trives du i en arbejdsdag med fart?

Så har du her muligheden for at blive en del af vores Customer Engagement Center, der supporterer vores retail-led på tværs af Nic. Christiansen Gruppen. 

I afdelingen håndterer vi flere forskellige brands. Du vil som kundeservicespecialist primært supportere branded FORD, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. bliver:

  • Professionel håndtering af kunder telefonisk, på mail, chat og online
  • Opfølgning på cases
  • Effektiv overlevering af cases til den øvrige organisation 

 

SERVICE I TOPKLASSE 

At yde kundeservice i topklasse er afgørende for vores succes og du stortrives derfor i den klare kommunikation og gode dialog med vores kunder, hvor du lyttende og effektivt håndterer de henvendelser der kommer.  Du er passioneret omkring kundeservice, du får energi af at give kunder en god oplevelse og du bidrager med godt humør til kunderne og teamet. 

Du har muligvis tidligere arbejdet i et kundecenter og har du interesse i biler kan det være en fordel, men det er ikke et krav.  

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?  

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.  

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til: 

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse 
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne 
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.

 

VIL DU VIDE MERE?

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Engagement Center Mathias Møller på 4412 3667.

 

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN 

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler. 

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans. 

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn     

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret9. december 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHead of Customer Engagement Center, Mathias Møller44 12 36 67

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps