Kunne du tænke dig at være med til at forkæle medarbejderne i en lækker kantine i Lyngby?
Søger du et job med ansvar, og hvor hverdagen byder på oplevelsesgastronomi og kolleger med høj faglighed og humøret i top?
Kan du få maden til at smage helt fantastisk? Er du serviceminded, og kan du også lide at tale med gæsterne? Så er det helt sikkert dig, vi søger.
Vi søger en souschef til en fuldtidsstilling fra d. 2. januar 2025. Kan du starte før, er det helt fint.
Som souschef er du en central del af kantinens daglige drift i tæt samarbejde med køkkenchefen.
Stillingen er fra kl. 06:30 - 14:30 mandag til fredag.
Vi er et team på 4, der laver mad til omkring 190 glade gæster hver dag.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?
- Du er faglært kok og har erfaring fra lignende stilling.
- Du har både sans for kvalitet så vel som økonomisk forståelse
- Du er teamplayer som kan lide at lære fra sig og motivere andre
- Du bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det spidser til
- Du kommunikerer klart på dansk og engelsk
Vi tilbyder
- Et dynamisk team med en flad ledelsesstruktur
- En arbejdsplads med plads til mennesker, hvor dine idéer og dit engagement værdsættes
- Løn ifølge Kantineoverenskomsten inkl. pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsordning
- Som ansat i Kokkenes Køkken tilbydes du også på personalegoder som f.eks. attraktive lejeboliger til din ferie i både ind- og udland.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
I Kokkenes Køkken serverer vi neurogastronomisk frokost, som er et af de mest hypede begreber i restaurationsbranchen. Her krydres frokosten med nudging, hvor musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse. Det hele tilsættes lokale og gode råvarer, hvor bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.
Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Du vil få en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away samt medarbejdercaféer.
Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.
I Kokkenes Køkken er vores værdier en integreret del af vores kultur og er;
Ansvar - Engagement - Omtanke
Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø.
Er du den, vi leder efter?
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Driftschef Camilla Højrup på camh@kokkeneskoekken.dk
eller telefon 23837843.
Tip en venAndre stillinger