Souschef til restaurant søges

Nyborg, Sinatur Hotel & KonferencePubliceret 29. april 2026
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Tjenersouschef til Sinatur Storebælt

Vil du spille en central rolle i restaurantens daglige drift på et hotel, hvor gæsteoplevelsen er omdrejningspunktet?
På Sinatur Storebælt søger vi en tjenersouschef, der i tæt samarbejde med restaurantchef og team vil sikre høj kvalitet, godt flow og nærværende service - i smukke omgivelser direkte ud til stranden.

Hotellet danner rammen om konferencer, møder, selskaber og opholdsgæster, og restauranten er en vigtig del af den samlede oplevelse.

 

Om stillingen

Som tjenersouschef er du restaurantchefens nærmeste sparringspartner og en synlig leder i den daglige drift. Du er med til at planlægge, koordinere og afvikle service og sikrer, at både team og gæster oplever ro, overblik og professionalisme.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig ledelse og deltagelse i service
  • Planlægning og afvikling af restaurant-, konference- og selskabsserveringer
  • Sparring med restaurantchef om drift, struktur og bemanding
  • Oplæring og udvikling af medarbejdere
  • At gå forrest som rollemodel for værtskab og kvalitet

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring som tjener og gerne ledererfaring
  • Trives i en rolle med ansvar og overblik
  • Er struktureret, løsningsorienteret og tydelig i din kommunikation
  • Bevarer roen - også når tempoet er højt
  • Sætter pris på samarbejde og ordentlighed i hverdagen

 

Hos os tilbyder vi:

  • En nøgleposition i restaurantens daglige drift
  • Tæt samarbejde med restaurantchef og hotelledelse
  • Et professionelt og engageret team
  • En arbejdsplads med udsigt til Storebælt og stranden lige udenfor
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

 

Lyder det som noget for dig?
Vi ansætter løbende og glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV - kontaktpersonen på stillingen er mig.

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Restaurantchef, Sarah Pihl Svendsen

Mail sasv@sinatur.dk
T: + 45 6531 4002

Tip en venAndre stillinger