Housekeeping Manager

Frederikdal, Sinatur Hotel & Konference

Vi søger en Housekeeping Manager til Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference

Brænder du for ledelse, kvalitet og værtskab? Har du øje for detaljen og evnen til at skabe struktur, engagement og stolthed i et team? Så er du måske vores nye Housekeeping Manager på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference.

Hos os er housekeeping meget mere end rengøring. Det handler om at skabe trygge, indbydende og velholdte rammer, hvor gæsterne kan finde ro midt i naturen. Som Housekeeping Manager får du en central rolle i at sikre, at vores hotel altid fremstår indbydende - fra værelser og mødelokaler til fællesområder. 

Dine primære ansvarsområder

  • Daglig ledelse og udvikling af housekeeping-teamet 
  • Planlægning af bemanding, vagtplaner og arbejdsfordeling 
  • Sikring af høj kvalitet og ensartede standarder på værelser og fællesarealer 
  • Gennemførelse af kvalitetskontroller og opfølgning på gæstefeedback 
  • Introduktion, oplæring og motivation af medarbejdere 
  • Ansvar for lagerstyring, indkøb og forbrug af rengøringsartikler 
  • Bidrage til udvikling af bæredygtige arbejdsgange i tråd med Sinaturs værdier og formål. 

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med housekeeping og gerne ledelse fra hotel- eller servicebranchen 
  • Er en synlig og nærværende leder, der går forrest og skaber følgeskab 
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket. 
  • Har fokus på både mennesker, kvalitet og resultater 
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt 
  • Taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau. 

Hos os får du

  • En fuldtidsstilling med dag- og weekendvagter - efter behov. 
  • En arbejdsplads omgivet af skov, sø og natur 
  • Mulighed for at sætte dit præg på en vigtig afdeling 
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger 
  • En virksomhed med klare værdier og fokus på ansvarlig drift 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 

 

Vi tror på, at de bedste gæsteoplevelser skabes af medarbejdere, der trives. Derfor søger vi en leder, som kan kombinere høj kvalitet med omsorg for både mennesker og omgivelser.

Kontakt Hotelchef Mark Garde på maga@sinatur.dk 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret16. juni 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktChristina Nielsenchni@sinatur.dk23749292

Arbejdsstedets adresseFrederiksdalsvej 360, 2800 Kongens Lyngby, DanmarkÅbn i Google Maps