Opvasker søges til Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

Sinatur Hotel & Konference Publiceret 2. maj 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opvasker søges til Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference
- Deltid eller fuldtid, primært aften og hverdag
 

Er du en positiv og energisk person, der trives med at skabe orden og overblik - også når der er travlt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye opvasker!
Hos Gl. Avernæs bliver du en vigtig del af et engageret og hjælpsomt team, hvor vi løfter i flok og har det godt sammen. Din indsats sikrer, at køkkenet fungerer - og at gæsterne får en oplevelse i særklasse.
 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
•    Opvask og oprydning i køkken og opvaskerum
•    At sikre struktur og orden i opvask og køkken - og være det vigtige bindeled mellem køkken og servering
 

Vi forestiller os, at du:
•    Har ordenssans og kan levere skinnende rent service og glas
•    Er stabil, smilende og imødekommende
•    Bevarer overblikket - også når tempoet er højt
•    Er hjælpsom og har lyst til at være en del af et velfungerende team
•    Er fleksibel og kan arbejde aften og weekend, når det er nødvendigt
 

Vi tilbyder:
•    En fleksibel stilling på deltid eller fuldtid - primært aftenvagter mandag til fredag, men med mulighed for weekendvagter
•    Gode ansættelsesvilkår med pension, sundhedsordning og attraktive personalegoder
•    Et stærkt fællesskab med passionerede kolleger og en kultur, hvor der er plads til alle
•    En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og bæredygtighed
 

Om Sinatur
Gl. Avernæs er en del af Sinatur Hotel & Konference - en hotelkæde med seks unikke hoteller i naturskønne omgivelser. Vi er B Corp-certificerede og arbejder aktivt for at tage ansvar for både mennesker og miljø. Hos os er bæredygtighed ikke bare noget, vi taler om - det er en integreret del af vores hverdag og vores fælles fremtid.
 

Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte restaurantchef Laila Høi på lath@sinatur.dk eller +45 6373 7373.
Vi holder samtaler løbende - send din ansøgning til Laila på ovenstående mail eller via linket nedenfor.
 

Tip en venAndre stillinger