Tjenersouschef
Vi leder stadig efter vores nye tjenersouschef, og måske er
det dig, vi mangler på holdet?
På Sinatur Storebælt får du en central rolle i restaurantens
hverdag, hvor værtskab, kvalitet og gode gæsteoplevelser er i centrum.
Vi har konferencer, møder, selskaber og hotellets mange
opholdsgæster - så dagene er forskellige, tempoet kan være højt, og der er
aldrig langt fra planlægning til handling.
Hvad bliver din rolle?
Som tjenersouschef bliver du restaurantchefens nærmeste
sparringspartner og en synlig del af den daglige ledelse.
Du kommer blandt andet til at:
- være med til at lede og
afvikle den daglige service
- koordinere restaurant-,
konference- og selskabsserveringer
- skabe struktur og godt
flow i restauranten
- oplære og udvikle vores
medarbejdere
- være en tydelig
rollemodel for godt værtskab og høj kvalitet
Vi søger dig, der har erfaring fra tjenerfaget, og som har
lyst til at tage næste skridt, eller som allerede har erfaring med ledelse.
Du er typen, der kan bevare overblikket, når der er travlt,
som tager ansvar og som samtidig ved, at de bedste resultater skabes sammen med
resten af teamet.
Hvad får du hos os?
Du bliver en del af et professionelt og engageret team på et
hotel med en helt særlig beliggenhed - lige ud til Storebælt og stranden.
Her får du:
- en vigtig rolle i
restaurantens daglige drift
- tæt samarbejde med
restaurantchef og hotelledelse
- mulighed for at udvikle
dig fagligt og personligt
- en arbejdsplads, hvor
samarbejde og ordentlighed betyder noget
- løn og vilkår efter
kvalifikationer
Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at række ud.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at
høre lidt mere om hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Sarah Pihl Svendsen,
Restaurantchef
Mail: sasv@sinatur.dk
T: +45 6531 4002
Måske kender du den helt rigtige person?
Så prik dem endelig på skulderen eller del opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig
Tip en venAndre stillinger