Product Specialist - Deltid

Odense, Nic. Christiansen Gruppen

Brænder du for at levere de bedste kundeoplevelser i forbindelse med fremvisning og prøvekørsel af fabriksnye biler og er du god til at tilpasse din kommunikation til den kunde der står overfor dig? 

 

Vil du være en vigtig brik i udbredelsen af to bilmærker i Danmark så læs videre;

Nic. Christiansen gruppen har i slutningen af 2025 introduceret NIO & firefly i Danmark. NIO & firefly er bilmærker produceret af den globale bilproducent NIO Inc. Det er Kina´s mest populære producent af premium biler. 

Vi søger nu 1-2 deltidsansatte til at supplere vores faste bemanding til et pop-up showroom i Odense. Stillingen er tidsbegrænset fra maj til september 2026.

Som deltidsansat Product Specialist bliver du en meget vigtig del af udbredelsen af NIO & firefly. 

Sammen med det øvrige team i showroomet bliver du ansvarlig for at præsentere interesserede kunder for vores produkter, facilitere prøveture og behandle leads.

Dette pop-up showroom er ikke en traditionel bilforretning, men placeret på en lokation hvor der er et meget stort flow af mennesker som du skal sikre, bliver opmærksomme på og interesserede i vores biler. Det bliver din fornemste opgave at levere gode kundeoplevelser via dit produktkendskab og din passion for at tale med mennesker.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:  

  • Fange interessen fra nysgerrige "forbipasserende"
  • Vejlede potentielle kunder i vores biler via dit produktkendskab
  • Håndtering og facilitering af prøvekørsler
  • Generere leads til vores sælgere

Vi sikrer, at du er klædt godt på til din nye rolle, med intensiv produkttræning. Du får kollegaer i et ungt team, med højt engagement og stor faglighed samt en chef med stor brancheerfaring og erfaring i personaleledelse.

 

RELATIONSOPBYGGENDE, STRUKTURERET OG AMBITIØS

Som person er du udadvendt, opsøgende og kan skabe tillidsfulde relationer - Du arbejder målrettet, struktureret og har et skarpt overblik. Endeligt er du i besiddelse af et stort drive og er selvkørende som person.

Det er en fordel, hvis du allerede kender til bilsalg, men det er ikke et krav.

Pop-up showroomet har åbent 7 dage om ugen i perioden fra 1. juni til 30. september. Du skal befinde dig godt i både travlhed og mere stille perioder, da dette kan variere meget 

Dine arbejdstider vil primært blive mandage & tirsdage fra kl. 12-18, hvorfor du skal kunne tilpasse dine øvrige aktiviteter omkring dette. 

Vi forestiller os at du er studerende, pensionist eller måske har et andet deltidsarbejde som kan suppleres med dette job. 

Det er et krav at du har kørekort B.

 

VIL DU MED PÅ HOLDET? 

Lyder ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende og har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Country Manager, Casper Mysling, på tlf. 52328742 eller på mail: casmys@nio.dk

Ønsket tiltrædelse: 1. maj eller efter aftale.

 

Hvem er NIO & firefly?  

NIO er en global elbilproducent som blev grundlagt i 2014 i Shanghai i Kina. De er kendt for at producere premium biler i meget høj materialekvalitet og med et højt udstyrsniveau. De er førende på teknologier, bland andet inden for assistent og sikkerhedssystemer og deres biler er anerkendt med meget dynamiske køreegenskaber. firefly er NIO´s nye SUB brand, der producerer mere kompakte biler også i en høj kvalitet.

Som medarbejder hos NIO & firefly bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.   

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar, Omoda, Jaecoo og nu også NIO & firefly. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.   

Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.   

En af fordelene ved at være en del af denne store koncern, er at der er mange muligheder for at udvikle sin karriere ind i andre roller i bilbranchen, hvis man ønsker det.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn        

 

Vi glæder os til at høre fra dig!     

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. april 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktCountry Manager: Casper MyslingTlf. 52328742

Arbejdsstedets adresseØrbækvej 75, 5220 Odense SØ, DanmarkÅbn i Google Maps