Star Assistant

Odense, P. Christensen A/S

Er du dén, der møder andre med et stort smil - og som får mennesker til at føle sig velkomne fra første sekund? Har du sans for detaljer, elsker at skabe ekstraordinære oplevelser for kunderne og trives i et miljø, hvor kvalitet og service er i centrum? Så er du måske vores nye Star Assistant hos P. Christensen Odense.  

Velkommen til vores nye Premium Showroom  

Vi er på en spændende rejse med vores nye Mercedes-Benz Premium Showroom i Odense - et sted hvor kunderne kan opleve brandets design, innovation og luksus på nært hold. Som Star Assistant er du hjertet i denne oplevelse. Du er det første møde med vores kunder, og du sætter standarden for den service og stemning, som kendetegner Mercedes-Benz og P. Christensen.   
 

Din rolle  

Som Star Assistant er du kundernes første møde med vores brand - og du sætter standarden for den oplevelse, de får, når de træder ind i huset. Din rolle handler om at skabe den helt rette stemning i vores showroom, give en varm og professionel velkomst og sikre, at alle besøgende føler sig set, hjulpet og taget godt imod - hvad enten de skal møde en rådgiver i salgsafdelingen eller besøge vores værksted. Du sørger samtidig for, at showroomet altid fremstår indbydende, elegant og i tråd med Mercedes-Benz høje standarder.   

Dine opgaver vil blandt andet være:  

  • At byde kunder og gæster velkommen med et smil og professionalitet  
  • At afdække kundens behov og sikre, at de bliver hjulpet videre til den rette rådgiver  
  • At assistere med administrative opgaver, herunder registrering af kunder og udlevering af nøgler 
  • At koordinere og samarbejde tæt med kolleger på tværs af salgs- og serviceafdelingen, herunder sikre overblik og koordinering af parkering- og udleveringspladser til kunderne 
  • At tilbyde forfriskninger og skabe en behagelig atmosfære for ventende gæster  
  • At sørge for, at showroomet altid fremstår indbydende, præsentabelt og opdateret  

Du får en rolle, der kombinerer værtskab og koordinering - og hvor din evne til at skabe relationer og holde overblik gør en reel forskel for både kunder og kolleger.  
 

Hvem er du  

Vi søger dig, der har en naturlig sans for service og trives omkring mennesker, hvor du er på, smilende og imødekommende. Du er struktureret, hjælpsom og har et roligt overblik - også når der sker meget omkring dig. Erfaring fra hotel, event eller lignende i oplevelsesbranchen er en fordel.   
 

Vi tilbyder  

Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed gennem flere generationer, og vi virepræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker. Med over 100 års erfaring i bilbranchen kombinerer vi tradition og ekspertise med moderne kundeoplevelser af høj kvalitet. Vi tilbyder spændende jobmuligheder, hvor du får ansvar, mulighed for faglig udvikling og meningsfulde opgaver. 

Vores værdier Modig, Ansvar og Passion afspejler alt, hvad vi gør - både i mødet med kunderne og i samarbejdet med hinanden.   
 

Vil du være med til at definere fremtidens kundeoplevelser?  

Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Linda Bille på telefon 22122022 eller HR-Chef Rikke Lykkegård på telefon 24875646. 

Vi glæder os til at høre fra dig - og til at byde dig velkommen i vores Mercedes-Benz univers hos P. Christensen.   

Tip en venAndre stillinger

KontaktIda Møller Nielsen imn@pchristensen.dk+45 27621581

Arbejdsstedets adresseKrumtappen 20, 5260 Odense S, DanmarkÅbn i Google Maps