CEO

Manomatic A/S, TNR

Vil du stå i spidsen for en agil og ambitiøs robotvirksomhed i vækst? Har du erfaring med projektsalg, ledelse og teknologisk innovation? Så er det måske dig, vi leder efter som ny CEO for Manomatic A/S.

 

Om Manomatic A/S

Manomatic er en specialiseret robotintegrator og servicepartner med base i Viborg. Vi udvikler, implementerer og servicerer avancerede robotløsninger til industrien i Danmark og internationalt. Vi yder service og support på over 1000 robot installationer globalt indenfor fødevare, medicinal og maskinindustrien. Vi er kendt for vores fleksibilitet, tekniske ekspertise og nære kunderelationer. Vi er på en vækstrejse og søger derfor en CEO, der kan videreudvikle forretningen og sikre, at denne rejse fortsætter. 

 

Dine hovedopgaver

Som CEO får du det fulde ansvar for virksomhedens drift, strategi og udvikling. Du vil:

  • Stå i spidsen for salgs- og markedsindsatsen, herunder opsøgende projektsalg og teknologi overvågning
  • Lede og udvikle organisationen med fokus på kultur, kompetencer og samarbejde
  • Sikre økonomisk styring og driftsoptimering, herunder budgetter, rapportering og lønsom vækst
  • Samarbejde tæt med ejer og bestyrelse, og sikre vidensdeling og strategisk sparring 
  • Drive strategi- og forretningsudvikling med fokus på bæredygtig vækst

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring med projektsalg til industrien - gerne inden for robot- eller automationsløsninger
  • En teknisk baggrund som automationstekniker eller lignende, og måske med en overbygning som maskinmester, teknolog eller ingeniør
  • Ledererfaring og/eller lederprofil, der evner at skabe følgeskab
  • Kommerciel forståelse og erfaring med P/L-ansvar
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk

Du er en tydelig og motiverende leder, der trives i en uformel og agil kultur. Du har blik for både mennesker og forretning, og du evner at balancere strategi med hands-on eksekvering.

 

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en vækstorienteret og teknologidrevet virksomhed
  • Konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, bonusordning og pension
  • En arbejdsplads med høj fleksibilitet, stærkt sammenhold og korte beslutningsveje

 

Er du klar til at tage Manomatic til næste niveau?

Manomatic A/S samarbejder med TNR i denne rekruttering. Har du spørgsmål, så kontakt Thomas Aagaard, Managing Partner hos TNR, på +45 23 73 39 13 for en fortrolig dialog.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Manomatic A/S:

Manomatic har siden 2014 været specialister i at udvikle, implementere og servicere komplekse og højeffektive robotløsninger til automatisering med industrirobotter. Vi holder til i Viborg, og beskæftiger 10 ansatte. Herfra løser vores dygtige medarbejdere opgaver lokalt, nationalt og internationalt. Vi samarbejder med FANUC, KUKA og DENSO.

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktThomas AagaardTaa@tnr.dk+45 23 73 39 13

Arbejdsstedets adresseKatmosevej 21D, 8800 Viborg, DanmarkÅbn i Google Maps