Team Lead IT Development & Data

IT, ERP & PEX, 2care4 ApS

Vil du lede vores udviklingsteam og sætte den tekniske retning for vores interne systemer og integrationer?

Vi søger en stærk Working Team Lead, der kombinerer ledelse, arkitektur og hands-on udvikling - og som vil drive modernisering, struktur og teknologisk udvikling i tæt samarbejde med Head of IT, ERP & PEX.

2care4 Group er en international virksomhed, der siden grundlæggelsen i 2005 har oplevet en hastig vækst inden for parallelimport samt udvikling og salg af generisk medicin, og som i dag beskæftiger ca. 360 medarbejdere fordelt i Europa.

Velkommen til 2care4

Vi leder efter dig der vil være med til at sætte retningen for vores udviklingsområde og stå i spidsen for et stærkt teknisk team i en organisation i transformation

Hos os får du en central rolle i krydsfeltet mellem forretning og IT. Du bliver ansvarlig for at drive den tekniske udvikling omkring vores ERP-platform og øvrige systemlandskab - med fokus på arkitektur, integrationer, governance og udfasning af legacy. 

Du vil få ansvaret for IT Development & Data hvilket består af 7 dedikeret medarbejdere. 5 udviklere (Angular / .NET), 1 Data Specialist, 1 RPA Specialist siddende både i Danmark og Polen. 

Key Responsibilities

Som Team Lead IT Development & Data har du en nøglerolle i at sikre, at vores systemer og integrationer understøtter vores end-to-end forretning effektivt og fremtidssikret.

Derudover vil dit ansvar blive at 

  • Sætte teknisk retning for arkitektur og integrationer
  • Skabe struktur, prioritering og fremdrift i samarbejde med Scrum Master
  • Nedbringe teknisk gæld og sikre kontrolleret udfasning af legacy
  • Drive et klart roadmap for udviklingsområdet
  • Være proaktiv i brugen af AI og sikre, at teamet udnytter teknologien klogt
  • Samarbejde tæt med PEX og resten af organisationen

Mere om dig

Vi leder efter en Team Lead, der inden for det første år sætter en tydelig teknisk retning og omsætter den til et klart og prioriteret roadmap. Du har styrket struktur og effektivitet i teamet - uden at gå på kompromis med trivsel og engagement. Du har taget aktivt ansvar for at nedbringe teknisk gæld, sikret en stabil og robust drift og opbygget et tæt, tillidsfuldt samarbejde med forretningen.

Derfor leder vi efter dig, der

  • Er teknisk stærk i .NET og moderne web/integrationsarkitektur
  • Har erfaring med at lede udviklere - formelt eller uformelt
  • Er struktureret, logisk og rolig
  • Er proaktiv og tager ejerskab
  • Er proaktiv på udnyttelse af AI og omsætter teknologi til konkret værdi og kan gå forrest i udbredelsen i organisationen 
  • Trives i samarbejde og er synlig i organisationen

2care4 er en virksomhed præget af stor dedikation og handlekraft. Der arbejdes effektivt med gensidig respekt, og viljen til at lykkes sammen præger hverdagen. Vi har fokus på udvikling af både forretningen og den enkelte medarbejder, og der er gode muligheder for at udvikle sig personligt i dette job. Vi har ambitiøse planer for fremtiden, og vi vil gerne have dig med på holdet. 

Du søger elektronisk ved at klikke på linket. Du bedes vedhæfte din ansøgning samt CV og dokumentation for relevant beskæftigelse. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og ansættelse vil ske når den rette kandidat er fundet. Startdato vil være snarest muligt. 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT, ERP & PEX Rasmus Kronborg pr. mail: rka@2care4.dk.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret27. februar 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMai Lyngbak Vadmlv@2care4.dk9339 4383

Arbejdsstedets adresseStenhuggervej 12, 6710 Esbjerg V, DanmarkÅbn i Google Maps