Projekterende til tegnestuen i HusCompagniet, Virum

HusCompagniet, Virum, HusCompagniet Holding A/S

Er du nyuddannet eller erfaren projekterende og vil du gerne videreudvikle dig? 

  • Har du lyst til at blive en del af vores tegnestue på med kontor i Virum? 
  • Vil du have en vigtig rolle hos danskernes foretrukne husbyggerfirma? 
  • Og vil du spille en central rolle i projekteringen hos den største producent af huse i Danmark?

Så er her chancen for at tegne huse i et job, hvor din tekniske viden og praktiske erfaring gør drømme til virkelighed.

"Her får du virkelig mulighed for at prøve kræfter med dit fag og projektere huse som er alt andet end standard huse. Vi tegner og bygger boliger, hvor vores kunder frit kan vælge deres indretning. Vi har et super godt sammenhold, hvor vi er drevet af at se resultaterne af vores arbejde i form af både spændende huse samt tilfredse kunder," fortæller projekteringsleder Helene Eriksen. 

Velkommen til HusCompagniet - Danmarks største producent af enfamiliehuse

I HusCompagniet har vi fokus på at opfylde kundernes boligdrømme og give dem et hjem skræddersyet til dem. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af forskellige huse og materialer, som kan sættes sammen og placeres på alle tænkelige måder. Vi er de førende på markedet og vi er kendt for vores kvalitet og har altid kundetilfredsheden i fokus, hvilket også ses tydeligt på vores høje Trustpilot score.

Tag ansvar for glade kunder fra A-Z
Som projekterende bygningskonstruktør er du med i både det rådgivende og projekterende arbejde. Du er med i processen fra start til slut, og ofte deltager du i kundemøder sammen med byggerådgiveren. Din dag foregår med at tale med kunderne, hjælpe dem igennem processen og tegne deres drømmehus til dem. 

Dine opgaver er:

  • projektering og konstruktion i Autodesk Revit
  • udarbejdelse af byggeansøgninger
  • færdigprojektering 
  • overlevering til opmåler og byggeleder.

Sparring og gode kolleger
Du bliver en del af et dygtigt og målrettet team som arbejder tæt sammen på vores projekter. Vi er et socialt team, der ligger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen. Her er fokus på de tekniske detaljer, og du får lov til at følge dine projekter til dørs. Samtidig kan du være sikker på, at du får en hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaverne, da hver opgave er unik baseret på den enkelte kunde.

Tillid og glade kunder er i fokus
Vi er en god arbejdsplads med en positiv ånd - og vores vigtigste mål er glade og tilfredse kunder. Herudover stoler vi naturligvis på vores medarbejdere. Du får derfor rig mulighed for selv at styre dine arbejdstider - så længe du når dine ting. Vi ved nemlig, at tillid avler indsats og deraf de bedste resultater.

Erfaren kollega med ambitioner
Du har formentlig en baggrund som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør, men du kan også være arkitekt. Det er en fordel, hvis du også har en håndværksmæssig baggrund som f.eks. murer eller tømrer. Du har gerne 3-5 års erfaring fra en lignende rolle. Men intet krav. Vi sørger for grundig og kyndig oplæring i vores arbejdsgange og processor.

Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med Revit og Office-pakken
  • arbejder selvstændigt og varetager projekteringsopgaver
  • er struktureret og god til at planlægge
  • kender til de gældende regler på området
  • er struktureret og god til at være i tæt kontakt med kunderne

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte projekteringsleder Helene Eriksen på mail hee@huscompagniet.dk eller pr. tlf. 28 18 78 13.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. 

Om HusCompagniet

HusCompagniet bygger huse på et fundament af 50 års erfaring og indsigt, og er Nordens største husbygger. Siden 1972 har HusCompagniet specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse til både private forbrugere og professionelle ejendomsudviklere og investorer. Historien bag navnet begyndte den 1. september 2010, hvor de to store husbyggerfirmaer, Interbyg og FM-Søkjær, blev slået sammen under navnet HusCompagniet.

Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, og i 2020 blev HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer etableret. HusCompagniets B2B aktiviteter understøttes af koncernens fabrik i Esbjerg, HusCompagniet Production, som producerer og leverer tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. HusCompagniet er med brandet VårgårdaHus også til stede i Sverige, hvor koncernen producerer og leverer præfabrikerede træelementhuse.

HusCompagniet har kontorer med showrooms, udstillingsbyer og udstillingshuse i hele Danmark og i Sverige suppleret med online salg via den digitale platform "HusOnline". Lokal forankring er gennemgående vigtigt for HusCompagniet, og deres asset-light driftsmodel betyder, at deres byggerier opføres af lokale underentreprenører on-site.  HusCompagniets medarbejder dækker alle faglige kompetencer, der skal til for at realisere et byggeri, og de har således dygtige byggerådgivere, projektudviklere, arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, energi- og LCA-specialister samt byggeledere m.m. in-house.

HusCompagniet har siden november 2020 været børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, og har i dag mere end 400 medarbejdere, som hver dag arbejder dedikeret for at opretholde industriens førende kundetilfredshedsniveau og sikre, at HusCompagniet hele tiden udvikler sig i takt med den verden, vi befinder os i.  

HusCompagniets ambition på tværs af koncernen er altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed for deres kunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret3. marts 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHelene Eriksenhee@huscompagniet.dk 28 18 78 13

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst