Din vej ind i udvikling, hvor AI og forretningsforståelse betyder mere end mange års kode
Er du nyuddannet datamatiker (eller tilsvarende) og mere optaget af hvad der skal bygges og hvorfor, end af at være den skarpeste til hvert enkelt kodetrick? Så vil vi gerne høre fra dig.
Hos Aller Leisure udvikler og vedligeholder vi vores eget rejsestyringssystem. Det hjælper hver dag vores bureauer i Danmark, Norge og Sverige med at skabe rejser for tusindvis af gæster og leverer de API'er, som bureauernes hjemmesider booker igennem.
Vi bygger på C#/.NET (ASP.NET Core MVC), Vue.js og SQL Server. AI, og særligt Claude Code, er en del af hele vores flow fra kravafklaring til code review. Det betyder, at du kommer godt fra start: du behøver ikke mange års erfaring for at bygge rigtige løsninger fra dag ét.
Vi leder efter en, der er nysgerrig på forretningen, god til mennesker og har lyst til at mestre AI-assisteret udvikling sammen med os. Du bliver en del af et mindre udviklerteam på fem, tæt på forretningen og med korte beslutningsveje.
Om rollen
- Lære vores forretning at kende og være med til at afdække, hvordan vores bureauer arbejder
- Omsætte behov til konkrete løsninger i systemet: frontend i en blanding af Razor-views og Vue.js-komponenter, backend i C#/.NET og database i MS SQL Server
- Bygge med Claude Code som dit primære udviklingsværktøj i samspil med dit IDE (Visual Studio eller VS Code), og med sparring fra et erfarent team
- Teste, kvalitetssikre og lære af code review
- Vokse fagligt i et team, hvor det er okay at spørge og prøve sig frem
Din profil
- Nyuddannet datamatiker, professionsbachelor eller tilsvarende
- Nysgerrig på forretningen: du vil gerne forstå hvorfor, ikke bare hvordan
- Et solidt fagligt fundament i webudvikling og databaser fra din uddannelse: det er en forudsætning, men ikke det vigtigste
- Interesse for AI-assisteret udvikling, fx Claude Code (erfaring er et plus)
- Opsøgende: du stiller gerne spørgsmål og finder selv svar
- Hurtig til at tilegne dig ny viden, positiv og løsningsorienteret, når noget driller
- Ansvarlig og pålidelig: du tager ejerskab for dine opgaver og siger til, når du har brug for hjælp
- Åben for feedback: du ser code review som læring, ikke kritik
- Kendskab til versionsstyring (vi bruger Git i Azure DevOps)
- God kommunikation på dansk og engelsk
Hos Aller Leisure tilbyder vi
- En inspirerende arbejdsplads med mange passionerede kolleger
- Mulighed for at arbejde på spændende projekter, der virkelig gør en forskel for vores brugere
- Fleksible arbejdsforhold og en god balance mellem arbejde og fritid
- En konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
- Byens bedste kantine og andre personalefordele
Om Aller Leisure
Aller Leisure A/S er en danskejet rejsekoncern med rejsebureauer inden for primært gruppe- og individuelle kvalitetsrejser til destinationer i Danmark, Europa og resten af verden. Hvert år giver vi tusindvis af gæster unikke og uforglemmelige oplevelser.
Vores rejsebureauer omfatter Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser, Smilrejser, Nilles&Gislev Rejser, NYATI Safari, Aller Travel samt den svenske rejsegruppe WE Travel Group, der består af Historiska resor, ReseSkaparna, Äventyrsresor, PRO Medlemsresor og Grand Tours. Aller Leisure ejer også eventbureauet ALIVE. Læs mere her: www.allerleisure.com
På grund af sommerferie er rekrutteringsprocessen længere end normalt. Vi forventer at gennemgå ansøgningerne i uge 32.
Tip en venAndre stillinger