Servicemedarbejder - Servicemindet og glad kollega søges
Arbejdsområder:
Til vores hovedkontor i Skejby, søger vi en loyal og velstruktureret medarbejder til at udføre serviceopgaver.
Dine arbejdsopgaver kommer til at inkludere:
• Rengøring af køkken
• Opvask i industriopvasker
• Opfyldning af kaffe og rengøring af kaffemaskiner
• Være med til at holde orden i køkken, kaffestationer, mødelokaler og fællesarealer
• Opfyldning af frugt, sodavand, frokostbrød m.m.
• Klargøring til møder
• Ad hoc
Profil og kvalifikationer:
Du skal være udadvendt og god til at kommunikere. Derudover skal du være struktureret, have overblik og være serviceorienteret
Dine kompetencer
Et vigtigt kriterie for succes i jobbet er, at du føler ejerskab for at give vores medarbejdere en super god service, og at du har et særligt godt øje for at tingene ser pænt og ordentligt ud. At du er initiativrig, udadvendt, pragmatisk og har en æstetisk tilgang til opgaver, samt et behageligt servicegen.
• Du har et godt øje for orden i et mødelokale fx og kan hurtigt se hvad der skal til for at lokalet står pænt, og at der ikke mangler noget. At det altid er "up to date".
• Du er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
• Du har et godt og smittende humør og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
• Er en god kommunikator og god til at tage imod beskeder
• Du kan godt lide en travl hverdag med en bred vifte af opgaver.
• Du er ikke bange for at tage fat og har en rimelig god fysik, da jobbet kan være fysisk krævende.
• Du er pligtopfyldende og god til at have flere bolde i luften.
• Du er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale.
• Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en stabil og vækstorienteret virksomhed med et stærkt fællesskab. Du bliver en medarbejder med kontakt til alle vores medarbejdere. Vi har en flad organisation med kort vej til beslutninger og du vil få mulighed for at få indflydelse på dine opgaver og arbejdsgange.
Ansættelse på deltid - 30 time om ugen
Arbejdstider: mandag - fredag kl. 07.00 - 13.30
Forventet start: Snarest muligt, vi venter dog på den rette profil
Personalegoder: Du bliver tilbudt fri frugt, drikkevarer, årlige firmaarrangementer, frisørordning, friskbagt frokostbrød og meget mere.
Timeløn efter kvalifikationer, god lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring og fritvalgsordning.
Om Scandinavian Print Group: Med mere end 750 ansatte, en omsætning på en milliard og med flere afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Polen er vi Skandinaviens største grafiske virksomhed.
Scandinavian Print Group består af en stribe af landets ypperste grafiske virksomheder med faglige kompetencer på alle områder indenfor den grafiske verden. Scandinavian Print Group er ikke kun et samarbejde mellem grafiske virksomheder, vi er én virksomhed, én ejer bundet sammen af én fælles IT-løsning. Dette gør os helt unikke, og sætter os i stand til at tilbyde løsninger, som ingen andre kan. Scandinavian print Group leverer trykydelser af enhver art baseret på intelligente IT-løsninger, der gør livet lettere og billigere for vores kunder.
Søg stillingen her: https://app.jobmatchprofile.com/5hcqs6/scandinavian-print-group/2ufasp/servicemedarbejder
Tip en venAndre stillinger