Driftslederassistent til moderne østjysk biogasanlæg

Nature Energy Bånlev A/S, TrigePubliceret 23. december 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Driftslederassistent til moderne østjysk biogasanlæg

Nature Energy Bånlev A/S, Trige

Projektorienteret driftslederassistent til biogasanlæg i Trige ved Aarhus.

Vil du bidrage til den grønne omstilling og produktionen af CO2-neutral energi? Kan du bistå driftslederen i optimeringen af et moderne biogasanlæg, hvor du også selv indgår i driften, og kan du både spotte og gennemføre de projekter, der skal sikre optimeringen? Har du samtidig potentiale og lyst til at udvikle dig som leder? Så er du måske den driftslederassistent, vi søger til Nature Energy Bånlev A/S i Trige ved Aarhus.

Som driftslederassistent hos Nature Energy Bånlev bliver du en del af driften og den etablerede vagtordning på et moderne biogasanlæg, hvor du også understøtter driftslederen. Derigennem identificerer og gennemfører du projekter, der kan optimere produktionen og sikkerheden på anlægget. Derfor er det vigtigt, at du både har nysgerrighed, evner og energi til selvstændigt at drive og dokumentere projekterne og samarbejde med både interne og eksterne interessenter.

Danmarks førende leverandør af biogas

Nature Energy er Danmarks største producent af biogas og leverer i dag mere end 25 pct. af biogassen til det danske gasnet. Både antallet af anlæg, mængden af biogas og omsætningen er i konstant og hastig vækst, så du bliver en del af en på alle måder energisk organisation med kompetente kolleger i hele landet.

Nature Energy købte biogasanlægget i Bånlev i 2019. Anlægget modtager årligt ca. 150.000 ton husdyrgødning og organisk affald, som bliver omdannet til 8 mio. kubikmeter biogas.

Systematisk og selvstændig maskinmester

Du har en formentlig en baggrund som maskinmester, og du har meget gerne erfaring med SCADA-systemer og produktions- eller procesanlæg. Du er projektorienteret, men kan også indgå i, og analysere på, anlæggets drift, og du har en datadreven indfaldsvinkel til problemer og projekter.

Du arbejder systematisk, selvstændigt og analytisk og kan samarbejde både internt og eksternt. Nature Energy lægger stor vægt på et ligeværdigt samarbejde på tværs af titler og funktioner i positive rammer og en god balance mellem arbejde og privatliv.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Nature Energy

I 2021 har Nature Energys biogasanlæg behandlet mere end 4 mio. tons biomasse, som er affald fra landbruget, industrien og borgerne, og det er blevet omdannet til mere end 165 mio. m3 biogas. Det er eksempelvis nok til at holde 8.000 lastbiler, som kører 50.000 km. per år, kørende eller nok til at opvarme 57.000 huse.

Tip en venAndre stillinger