Regnskabsdirektør til rådgivningsvirksomhed og forening

vestjysk, RingkøbingPubliceret 22. oktober 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Regnskabsdirektør til rådgivningsvirksomhed og forening

vestjysk, Ringkøbing

Strategisk og digitalt tænkende regnskabsdirektør til virksomhed og forening i udvikling.

Vil du sætte din faglige stolthed og dit store drive i spidsen for en regnskabsafdeling med cirka 50 medarbejdere? Kan du lede dine medarbejdere med empati og udfordre dine kolleger ærligt og direkte? Og har du erfaring med både forandringsledelse og sparring på driftsøkonomi og strategi? Så kan du være den direktør, vi søger til regnskabsafdelingen i vestjysk.

Som regnskabsdirektør i vestjysk bliver du chef for områdets største regnskabsafdeling med cirka 50 kompetente og engagerede medarbejdere. Sammen med dem arbejder du for at sikre vores kunder inden for landbrug og følgeerhverv finansiel og handlekraftig rådgivning samt hjælp med regnskabsmæssige forhold som bogføring, fakturering, årsrapportering og skatteregnskab. Alt sammen med højt fagligt engagement, faglighed og kvalitet.

Udover den daglige ledelse af regnskabsafdelingen får du en nøglerolle som sparringspartner for lederne i vores datterselskaber, Vestjysk Mægler og VL Revision, og som virksomhedens repræsentant i diverse bestyrelser og datterselskaber.

Stærk forening og forretning i udvikling

vestjysk er til for at styrke udvikling og overskud i landbruget og dets følgeerhverv. Det gør virksomheden både som erhvervspolitisk forening og som rådgivningsvirksomhed for landbrug i alle størrelser.

Det kræver, at vestjysk konstant udvikler både sine ydelser og sine medarbejdere i takt med ændrede krav fra medlemmer, kunder og samfundet i almindelighed. Derfor er det vigtigt, at du som direktør for en af virksomhedens centrale afdelinger har erfaring med forandringsledelse og med uddelegering af opgaver og ansvar.

Empatisk og erfaren leder

Du er en moderne og empatisk leder, der også kan skære igennem, når det er nødvendigt. Din høje faglighed og omfattende erfaring med både driftsøkonomi og strategi gør dig til en naturlig og udfordrende sparringspartner for virksomhedens administrerende direktør. Du har et digitalt mindset, der sætter dig i stand til at se nye muligheder, og du er ambitiøs på både egne og andres vegne. Dit personlige drive og din passion for arbejdet smitter af på organisationen, og du tror på, at kontrol er godt, men at frihed under ansvar er bedre.

Du har gerne erfaring med bestyrelsesarbejde eller gårdråd, men vigtigst er det, at du har en høj faglig stolthed og en motiverende og energiskabende profil. Du bliver en del af en stærk og spændende organisation med sunde, vestjyske værdier, som du kan se dig selv i. Det gælder ikke mindst rummelighed og ordentlighed, som skinner igennem i din ærlige og direkte facon. Vestjysk er en arbejdsplads med fokus på hele mennesker og udvikling af medarbejderne.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om vestjysk vestjysk er en erhvervspolitisk forening for landbrug og følgeerhverv med tilhørende rådgivningsvirksomhed. Vi yder uvildig kvalitetsrådgivning med udgangspunkt i vestjyske værdier: Passion, Rummelighed, Ordentlighed, Faglighed og Respekt. Det betyder, at vi: brænder for det, vi laver · ser muligheder i forskelligheder · er ordentlige og ærlige · er fagligt stolte og altid ajour · spiller hinanden og vores kunder gode.

 

Tip en venAndre stillinger