Financial Controller
Stillingen
Hos DAN-doors søger vi en Financial Controller, der vil være med til at styrke vores økonomistyring, rapportering og beslutningsgrundlag. Du får en nøgleposition tæt på ledelsen, hvor du både arbejder operationelt og analytisk - og samtidig bidrager aktivt til digitalisering og procesoptimering i økonomifunktionen.
Du bliver en del af et mindre, kompetent team og får stor indflydelse på, hvordan økonomidata omsættes til værdifuld indsigt for forretningen.
Hovedopgaver
Som Financial Controller har du ansvar for at sikre overblik, kvalitet og transparens i økonomien. Rollen spænder bredt og indebærer alt fra bogholderi og analyser til administrative ad hoc-opgaver og støtte af regnskabsprocesser og samarbejde på tværs af organisationen - både lokalt og på koncernniveau.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Løbende controlling af omkostninger, indtjening og nøgletal
- Varetage centrale økonomi- og regnskabsopgaver i den daglige drift
- Udarbejdelse af månedsrapportering, analyser og ledelsesrapportering
- Budgettering, forecast og opfølgning i samarbejde med ledelsen
- Analyse af salgs-, projekt- og produktøkonomi
- Support ved udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
- Sikring af korrekt moms-, afgift- og øvrig indberetning
- Optimering og automatisering af økonomiprocesser i ERP-system og Excel
- Sparring med kolleger på tværs af organisationen omkring økonomiske data og beslutninger
Ad hoc‑analyser og økonomisk support til forretningen
Den ideelle kandidat
Vi forventer, at du har en solid allround-erfaring indenfor økonomi og regnskab. Du er i stand til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver fra bogholderi og løn til rapportering og analyser.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Relevant uddannelse som fx finansøkonom, HD, cand.merc. eller tilsvarende
- Erfaring som controller, regnskabsmedarbejder eller revisor
- Minimum 3-5 års relevant erfaring med økonomistyring og rapportering
- Stærke kompetencer i Excel og gerne erfaring med Microsoft D365 Finance and Operations
- Forståelse for sammenhængen mellem økonomi, drift og forretning
- En proaktiv, samarbejdsorienteret tilgang og evne til at kommunikere økonomi klart
Vi tilbyder
Et selvstændigt og alsidigt job i et uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst.
Løn og ansættelsesvilkår der modsvarer dine kvalifikationer indeholdende pension og sundhedsforsikring.
Derudover tilbyder vi:
- Grundig oplæring i systemer og forretningsprocesser
- En uformel kultur med korte beslutningsveje og frihed under ansvar
- Fokus på faglig og personlig udvikling gennem sparring og læring
- Fleksibilitet og en sund work‑life balance
- Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor trivsel og respekt vægtes højt
- Attraktive vilkår, herunder fritvalgsordning, pension, kantineordning m.m.
Ansøgning og kontakt
Du skal blot sende dit motiverede CV til os. For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Om Dan-doors
Hos DAN-doors har vi siden 1983 specialiseret os i at udvikle og producere døre og porte til alle formål i alle brancher og alle størrelser. Vores kunder værdsætter vores ekspertise, produktsortiment og løsninger, som sammen med vores omfattende service sikrer dem driftssikkerhed i mange år.
DAN-doors kunder har individuelle krav til døre og porte, og vi har derfor udviklet et bredt produktsortiment, som giver vores kunder mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til deres projekt. Mange af vores løsninger er meget mere end bare én løsning.
Kunden oplever en professionel rådgivning og sparring gennem hele værdiskabelsen, som for kunden og DAN-doors starter ved forespørgslen og gennem de forskellige faser i et projekt: rådgivning, produktion, installation og drift & vedligehold.
Alt bliver specialfremstillet og produceret med kundespecifikke funktioner i forskellige modeller. Udgangspunktet er, at alt kan lade sig gøre, og vi lader os sjældent begrænse.
Det primære marked er Skandinavien, hvor DAN-doors med et omfattende produktprogram har fokus på sikkerhed gennem løsninger til brand, køl, frost og industri.
67 passionerede medarbejdere sikrer dagligt den gode kundeoplevelse, hvor 59 medarbejdere arbejder i virksomhedens hovedsæde som er placeret i Skanderborg og 8 medarbejdere arbejder i afdelingen i Sverige.
Tip en venAndre stillinger