Ambitiøs Product Manager

Anonym Publiceret 24. december 2018 08:22:17

Til international, ekspanderende virksomhed

Kan du udfordre det eksisterende og levere intelligente løsninger, der understøtter vedvarende forbedringer i produktionen? Er du resultatorienteret, og trives du i et dynamisk miljø med komplekse løsninger, der kombinerer teknisk viden med praktisk værdiskabelse? Så har vi brug for dine kompetencer som Product Manager.

Som Product Manager bliver du, med reference til CEO, omdrejningspunktet i arbejdet med at sikre overholdelse af gældende retningslinjer for produkter og miljø, herunder kravet om en bæredygtig profil. På baggrund af din 7-10 år lange erfaring fra procesindustri og kompositmateriale samt din relevante uddannelse som kemiingeniør, kemiker eller lign. kan du sammen med salgsafdelingen identificere nye trends og muligheder og ikke mindst implementere dem i virksomheden, når de er relevante i forhold til strategien.

Analytisk og løsningsorienteret

Du arbejder faktabaseret, analytisk og effektivt og forstår vigtigheden af at udarbejde detaljerede kravsspecifikationer. Du er ansvarlig for at implementere nye råvarer og jagte de fordele, der er katalysatoren for skiftet. Derfor analyserer du mulighederne og initierer på den måde besparelsesprojekter - uden dog at gå på kompromis med ønsket om bæredygtige produkter, løsninger og et stærkt samarbejde med kunder.

Stærk kommunikator med gode netværksevner

Din udadvendte personlighed betyder, at du er en stærk kommunikator, der evner at opbygge og vedligeholde et stærkt netværk både internt og eksternt, ligesom du ubesværet varetager kontakten til leverandører med fokus på at løse daglige udfordringer og samarbejder på tværs af virksomheder i koncernen.

Derfor taler og skriver du engelsk på forhandlingsniveau og har et godt kendskab til tysk. Virksomheden er igang med at konvertere fra et ældre navisions system til et helt nyt ERP system, og du kan med din tidligere erfaring, bl.a. viden om vedligeholdelse af stamdata, bidrage positivt til processen. Du har desuden kendskab til lean-principperne og gode MS Office-kundskaber, særligt i Excel.

Muligheder for udvikling

Vi tilbyder et job i et internationalt miljø med rig mulighed for udvikling gennem deltagelse i kunderelaterede projekter, og hvor der for den rette kandidat er gode muligheder for at udvikle stillingen og sætte aftryk på virksomhedens udvikling fremadrettet. Det gode arbejdsmiljø vægtes højt, og du kan som teamplayer med en stærk personlighed bidrage positivt til den uformelle omgangstone. Der må forventes 10-20 rejsedage årligt.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Detaljerede oplysninger deles naturligvis med relevante kandidater i ansættelsesforløbet.

Tip en venSe andre stillinger hos POULSEN