Teknikere og teknologer (M/K) for Royal Greenland

Grønland Publiceret 28. maj 2018

Teknikere og teknologer (M/K)

med erfaring fra fødevarebranchen og lyst til oplevelser i Grønland

POULSEN søger for Royal Greenland

Royal Greenland søger dygtige, ambitiøse og eventyrlystne teknikere og teknologer til Grønland.

Hvis du bliver ansat, kan du se frem til spændende arbejdsmæssige udfordringer og oplevelser, der udvikler dig fagligt og menneskeligt.

Det forventer Royal Greenland af dig

Du er uddannet automatiktekniker, elektriker, mejerist, ingeniør eller lignende med erfaring fra job i fødevarebranchen.

Koncernsprogene dansk og engelsk i skrift og tale skal mestres. IT anvender du på et fornuftigt bruger-niveau.

Du arbejder professionelt og struktureret, energisk og målrettet. Det forventes at du er selvstændig og tager ansvar for at løse alle opgaver som aftalt.

Du er god til at kommunikere, og i hverdagen er du en glad og imødekommende kollega.

Det kan du forvente

Du kommer til at løse interessante opgaver på en velfungerende arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling.

Lønnen afhænger af kvalifikationer, og virksomheden hjælper naturligvis med det praktiske, herunder indkvartering i Grønland.

Vil du vide mere...

Hvis du ønsker flere oplysninger om jobmulighederne, er du velkommen til at kontakte John Vagn Kristensen, chefkonsulent i POULSEN, på tlf. 5182 5171.

Alle forespørgsler og ansøgninger behandles altid dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Tip en venAndre stillinger