Teknisk konsulent, Vamdrup

Saint-Gobain Denmark, ISOVERPubliceret 7. juni 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Teknisk konsulent til moderne fabrik i global koncern

Saint-Gobain Denmark, ISOVER, Vamdrup

Teknisk konsulent til rådgivning om innovative og bæredygtige isoleringsprodukter.

Kan du formidle teknisk komplicerede budskaber på en let forståelig måde og formidle din byggetekniske viden til både kolleger, kunder, uddannelsesinstitutioner og rådgivere? Vil du være en del af en af verdens mest moderne glasuldsfabrik, der udvikler bæredygtige isoleringsløsninger? Så er du måske den nye tekniske konsulent hos Saint-Gobain ISOVER.

Som teknisk konsulent rådgiver du virksomhedens danske kunder inden for byggeriet om Saint-Gobain Denmark, ISOVER’s produktmuligheder. Du bliver en del af et fagligt stærkt team på fire konsulenter, hvor du udnytter din bygningsfaglige viden til direkte rådgivning og opfølgning på kundeforespørgsler og til udarbejdelse af kommunikations- og undervisningsmateriale til både interne og eksterne interessenter.

En af verdens mest moderne fabrikker

Saint-Gobain er en globalt ledende koncern inden for byggematerialer, herunder ISOVER’s isoleringsløsninger, som udvikles og produceres i Vamdrup på en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker. De 200 ansatte her er en del af Saint-Gobain-koncernens i alt 180.000 ansatte i 67 lande. Fabrikken i Vamdrup producerer innovative og bæredygtige produkter og rådgiver entreprenører, arkitekter, ingeniører, trælaster og andre kunder om den optimale brug af dem.

Dine opgaver omfatter udover direkte rådgivning bl.a. udarbejdelse af kommunikationsmateriale, intern og ekstern undervisning, kundepleje, -besøg og -arrangementer, projektarbejde og deltagelse i udviklingsprojekter.

Teknisk kendskab og motiveret for udvikling

Du har en relevant bygningsbaggrund, f.eks. som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende, men din uddannelse er ikke det vigtigste. Du kan være nyuddannet, men med erfaring fra praktisk og anvendelsesteknisk byggeri. Du har teknisk kendskab til byggefysiske og energiøkonomiske forhold og kender dynamikken i byggebranchen. Desuden taler og skriver du dansk og engelsk på godt niveau og er en erfaren IT-bruger (MS Office, ERP, AutoCAD og Inventor). Du får mulighed for at videreudvikle og videreformidle dine egne tekniske kompetencer i denne spændende stilling.

Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Saint-Gobain Denmark, ISOVER

Saint-Gobain Denmark, ISOVER udvikler, producerer og markedsfører innovative og bæredygtige isoleringsløsninger til den danske byggeindustri. ISOVER isoleringsløsninger giver komfort og en effektiv byggeproces. Saint-Gobain koncernen er globalt ledende inden for byggematerialer. Flere informationer kan findes på www.saint-gobain.dk

Tip en venAndre stillinger