Production controller

Thise Mejeri Publiceret 1. februar 2019 09:16:29

Udviklingsorienteret

Production controller

Vil du være en del af Danmarks næststørste mejeri, og kan du medvirke til udarbejdelse af den daglige opfølgning på produktionen, så tilbyder vi en spændende stilling som production controller i en moderne og passioneret virksomhed.

Omhyggelig og kvalitetsbevidst

Som production controller bliver du central i udarbejdelsen af budgetter, forecasts og ad hoc-analyser. Samtidig er du stærk inden for økonomi- og projektstyring og formår at identificere spild og optimeringsmuligheder. Derfor kan du også arbejde målrettet med Lean i tæt samarbejde med mejeriledelsen og levere driftsøkonomiske analyser og nøgletal. Du går til opgaverne med omhyggelighed og er kvalitetsbevidst, når du udfører lagerstyring og afstemninger.

Som person er du udadvendt og samarbejdsorienteret og indgår ubesværet i et tæt samarbejde med IT-afdelingen, fx i forbindelse med udvikling af PowerBi-værktøj og opgradering af Navision ERP. Du bidrager positivt i den tætte sparring med produktionsledelsen, fx ift. implementering og udvikling af Accuratec-systemet i produktionen.

Udviklingsorienteret og videbegærlig

Vi forestiller os, at din baggrund er cand.merc., HD(R) eller tilsvarende, og at du har to til fire års erfaring fra en økonomiafdeling eller revisionsbranchen. Alternativt har du flere års erfaring fra en økonomiafdeling og er klar til at gå fra bogføringsopgaver til rapporterings- og controllingopgaver. Det afgørende er, at du er nysgerrig over for nye opgaver og har en positiv indstilling til at udvikle dig fagligt og lære nyt.

Du kommer til at arbejde på Thise Mejeri, og er du den rette kandidat til jobbet, tilbyder vi dig en stilling i en stærk og uformel kultur med en høj grad af frihed til at udvikle sig. Løn efter kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Thise Mejeri er grundlagt af 7 økologiske pionerer i 1988 og ligger i landsbyen Thise i det nordvestlige Jylland. For Thise er økologi ikke et koncept, men en dybtliggende holdning, og vi fastholder den skånsomme behandling af de ca. 300.000 liter mælk, der dagligt indvejes fra vores 71 andelshavere. 30 % af mælken er jerseymælk, som har et højere proteinindhold og mere smagsfylde. Det udnytter vi til at højne kvaliteten i specielt de syrnede produkter. Vi går efter kompromisløs økologisk kvalitet skabt af innovation, begejstring og lidt fanden-i-voldskhed.

Tip en venSe andre stillinger hos POULSEN