Disponent / lageransvarlig

Primo Danmark Publiceret 21. december 2018 15:04:19

Til international, ekspanderende virksomhed

Har du hands-on forståelse, og kan du arbejde detaljeret og struktureret med at nå egne og din afdelings mål? Formår du at forbedre interne arbejdsprocesser og løbende optimere vores lager og disponeringsafdeling, så har du muligheden for at blive en del af et ambitiøst team hos Primo Danmark som ansvarlig for vores lager.

Som disponerings- og lageransvarlig, får du med reference til Supply Chain Manageren ansvaret for den daglige koordinering af lager og disponering med særligt fokus på løbende forbedringer. Du er derfor ambitiøs og evner at udfordre de eksisterende løsninger og sammen med dine kolleger sikre kvalitet i eksekveringen. Dine primære opgaver kommer desuden til at bestå af administrering af PO ved bestilling af råvarer og materialer, opfølgning og styring af leverancer, herunder reklamationer, modtagelse af kontrol, tilsikring af daglige forsendelser iht. aftaler og procedurer, løbende justering af kanban-lagre i forbindelse med disponering og optimering af tomgods.

Ambitiøs teamplayer

Som person er du en teamplayer, der arbejder ambitiøst og løsningsorienteret og motiveres af at udvikle dig. Derfor deltager du i og driver ugentlige lean fabrikstavlemøder, status og månedsoptælling mv. Du har desuden fokus på høj effektivitet og bliver ansvarlig for ryddelighed på lagre og udendørsområder, ligesom du naturligt arbejder løbende med at højne sikkerheden på lageret.

IT-superbruger

Du har kendskab til ERP, disponering og lagerstyring, herunder MRP og WMS, da Primo Danmark forventer at implementere WMS og lokationsstyring i forbindelse med nyt ERP-system. Du har desuden gode MS-Office kundskaber, særligt i Excel og bliver som IT-superbruger på dit område ansvarlig for vidensdeling og ajourføring af kompetancematricen.

Erfaring fra lager- og disponeringsfunktion og personaleledelse

I din uddannelse har du haft fokus på SDM/logistik, og du har min. 7-10 års erfaring med ledelse fra operationel lager- og disponeringsfunktion fra en mindre eller mellemstor virksomhed. Derfor varetager du ubesværet personalerelaterede opgaver såsom feriekoordinering, daglig opfølgning, medarbejdersamtaler samt ansættelser og afskedigelser. Du er en stærk kommunikator og kan skabe og vedligeholde et stærkt netværk, samarbejde bredt i virksomheden med et kundeorienteret fokus og arbejde tæt sammen med Supply Chain Manager og Procurement Manager med et disponeringsansvar på 60:40.

Attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder

Er du den rette kandidat, bliver du en del af en international, ekspanderende virksomhed med et godt, uformelt arbejdsmiljø og gode muligheder for faglig udvikling. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med attraktiv kantine-, massage- og fitnessordning, godt humør i hverdagen og en familiær atmosfære.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Primo Danmark er en af landets førende virksomheder inden for ekstrudering af kompositprofiler. Vi udfører opgaver inden for mange forskelligartede forretningsområder, såsom energisektoren, offshore, vinduesindustrien, transport, køle-/fryse-produktion, belysning, byggeri, medico, møbelfabrikation og mange andre små og store brancher og erhverv. Primo Danmark beskæftiger ca. 160 medarbejdere og indgår i Primo Gruppen med hovedsæde i København. Vi er repræsenteret i 8 lande med over 700 medarbejdere fordelt på 14 fabrikker og kontorer. Primo Danmark er koncernens ældste selskab med mere end 50 års erfaring i udvikling og produktion af ekstruderede specialløsninger i kompositmaterialer, herunder et komplet sortiment af afslutningslister til boligen.

Tip en venSe andre stillinger hos POULSEN