Produktionsleder

GS-EUROLASER, HedenstedPubliceret 11. december 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Produktionsleder med sans for kvalitet og produktivitet og mod på udvikling og vækst.

Kan du sikre effektiv drift, kvalitet og leveringssikkerhed i en afdeling med både medarbejdere og lærlinge? Vil du udvikle dig som leder og være med til at sikre væksten hos en ambitiøs og respekteret underleverandør til jern- og metalindustrien? Så er du måske den nye produktionsleder, vi søger til GS-Eurolaser.

Som produktionsleder får du ansvaret for de at lede og fordele arbejdet i GS-Eurolasers bukke- og smedeafdeling. Du får det overordnede ansvar for afdelingens produktion og effektive drift med direkte reference til den administrerende direktør og i tæt samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger.

Veludstyret virksomhed i vækst

GS-Eurolaser er en respekteret underleverandør til jern- og metalindustrien med mere end 10 års erfaring inden for laserskæring, kantbukning og robotsvejsning. De løbende investeringer i teknologi, udstyr og medarbejdere matcher ambitionerne om en markant vækst. En udvikling, du har mulighed for at påvirke.

Handlekraftig leder med erfaring og overblik

Som produktionsleder spiller du en central rolle i den ambitiøse vækststrategi. Du forstår dagligdagens udfordringer og ser morgendagens muligheder. Med overblik og beslutsomhed sikrer du flow og effektivitet i produktionen. Du praktiserer effektiv ledelse og klar kommunikation, og du får tingene til at ske. Og så er du ikke bange for selv at tage fat, hvis det er nødvendigt.

Du har erfaring fra en lignende stilling i jern- og metalindustrien og trives i et udfordrende miljø. Du har indsigt i kantbukning og svejsning, er en dygtig og erfaren planlægger og kan bidrage til både effektivisering og optimering af produktionen i din afdeling. Har du erfaring med DS/EN 1090 og certifikater, LEAN, MS Office, SimPlanner og C5 er det yderligere fordele.

Du bliver en del af en flad og fleksibel organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Som produktionsleder får du rig mulighed for personlig udvikling og for at bidrage til virksomhedens vækst og dine medarbejderes udvikling.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om GS-Eurolaser

GS-EUROLASER er underleverandør indenfor jern- og metalindustrien, med specialer inden for laserskæring, kantbukning og svejsning. Virksomheden har gennem årene konstant foretaget investeringer og dermed sikret udviklingen og er i dag en respekteret underleverandør.

Tip en venAndre stillinger