Erfarne regnskabs-/ revisorassistenter med blik for detaljen og interesse for landbrug

KHL Publiceret 27. juni 2019

Har du arbejdet med opgørelse af større landbrugsregnskaber, sætter du en ære i præcision og har du lyst til at være en del af et rådgivningshus med stor kundetilvækst, så har du nu muligheden for en spændende stilling hos Kolding Herreds Landbrugsforening.

Stærk faglig ballast

Som regnskabs-/revisorassistent bliver du en del af et stærkt team, hvor dine ansvarsområder omfatter regnskabsarbejde for en gruppe af vores landbrugskunder. Du arbejder derfor ubesværet med opgørelse af moms-, skatte- og årsregnskaber i både personligt og selskabsmæssigt regi, ligesom du mestrer bogføring og controller-opgaver. Du har styr på detaljen og sætter en ære i præcision og kan med din faglige ballast, selvstændige og proaktive tilgang til opgaverne tage ansvar for egen kundeliste i samarbejde med den kundeansvarlige revisor samt løse administrative opgaver for kunden som virksomhedssekretær.

Faglige og personlige udfordringer

Du har en relevant faglig uddannelse som fx regnskabs-/revisorassistent, gerne suppleret med en HD-R eller lignende. Efter endt uddannelse har du arbejdet med opgørelse af landbrugsregnskaber i bl.a. Ø90 i mindst 2 år, ligesom erfaring med programmerne Summax, e-conomic og Caseware er en fordel. Vigtigst af alt er selvfølgelig, at du supplerer din faglige ballast med lysten til et spændende og selvstændigt job med faglige og personlige udfordringer hver dag.

Høj grad af frihed og selvstændighed

Du bliver en del af en spændende organisation, der er drevet af nærhed og viljen til at finde den bedste løsning for kunden. Derfor er du serviceminded, åben og udadvendt, ligesom dit gode humør, samarbejdsevne og rolige overblik i pressede situationer bidrager positivt til vores flade organisationskultur og uformelle omgangstone.

Til gengæld giver vi muligheden for, at den enkelte medarbejder selv kan skabe sin platform med en høj grad af frihed til at tage selvstændige beslutninger. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, gode muligheder for efteruddannelse og løn efter aftale og kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Kolding Herreds Landbrugsforening består af 75 medarbejdere, der tilbyder rådgivning og sparring inden for bl.a. økonomi, skat, jura, planteavl og miljø samt husdyrbrug til kunder inden for både landbrug og øvrige erhverv. Læs mere om KHL på www.khl.dk

Tip en venAndre stillinger