printshare

Eksportchef med international erfaring til privatejet slagteri i vækst

DanePork A/S, 15. min. vest for Vejle, POULSENPubliceret 20. januar 2023
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Eksportchef til DanePork A/S

15 min. vest for Vejle

Eksportchef med international erfaring til privatejet slagteri i vækst.

Vil du være med i den fortsatte udvikling af DanePork? Kan du pleje eksisterende og opdyrke nye kunder og markeder med fokus på Europa og styrke virksomhedens eksportsalg? Har du lyst til at arbejde i en vækstvirksomhed, der fokuserer på kvalitet, samarbejde i en flad organisation? Så er du måske den eksportchef, vi søger til DanePork A/S.

I den nyoprettede stilling som eksportchef hos DanePork får du ansvar for en række markeder og kunder. Din primære opgave er at opdyrke nye kunder gennem din solide erfaring og et godt samarbejde med det eksisterende salgsteam. Der må forventes et begrænset antal rejsedage i forbindelse med stillingen. Der er tale om en stilling med en høj grad af selvstændighed, og med opbakning fra resten af organisationen og dens mange fagspecialister.

Kvalitet fra producent til køledisk

DanePork arbejder for at sikre kvaliteten af fødevarer gennem hele værdikæden fra producent til køledisk. Service, fleksibilitet, kvalitet og nærhed er nøgleord for virksomheden - og dermed også for dig. DanePork er en virksomhed i vækst og udvidede i 2021 produktionen betragteligt med indvielsen af et nyt, moderne slagteri og køl på 9.000 m2.

Internationalt erfaren og relationsstærk sælger

Du har en relevant kommerciel uddannelse og et troværdigt salgsgen samt nogle års erfaring med internationalt salg af grisekød. Din systematiske og strukturerede arbejdsform understøtter kundernes oplevelse af DanePork som leverandør af dansk kvalitet. Du behersker engelsk, tysk og gerne flere fremmedsprog, og du trives i en stærk og uformel organisationskultur. Med direkte reference til DanePorks CEO bliver du en del af en flad organisation, der giver mulighed for kort vej fra idé til handling.

Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om DanePork A/S

DanePork er Danmarks tredjestørste slagteri. De 375 medarbejdere slagter årligt 1.000.000 grise, og eksportandelen er stigende. DanePork er en dynamisk vækstvirksomhed og ligger midt imellem Vejle og Billund.

Tip en venAndre stillinger