Køkkenleder til familierestaurant i smukt beliggende feriecenter

Ho Ferie- og Aktivitetscenter, BlåvandPubliceret 11. oktober 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Køkkenleder til familierestaurant i smukt beliggende feriecenter

Ho Ferie- og Aktivitetscenter, Blåvand

Fagligt stolt kok til stilling som køkkenleder og souschef i hyggelig familierestaurant.

Vil du have ansvar for driften i en af Danmarks bedst beliggende familierestauranter? Kan du sikre en høj standard og kvalitet til både fester og à la carte og holde styr på både produktion og indkøb? Har du ambitioner både på egne og køkkenets vegne? Så kan du være den køkkenleder og souschef, vi søger til Bjerrums Familierestaurant på Ho ferie- og Aktivitetscenter.

Som køkkenleder og souschef i Ho Ferie- og Aktivitetscenter har du ansvaret for den daglige drift og de 4-5 medarbejdere i den hyggelige Bjerrums Familierestaurant. Her styrer og kontrollerer du produktionen af mise en place og kører service; både à la carte og til fester og arrangementer i og ude af huset. Takket være din faglige stolthed sikrer du en fast, høj kvalitet og standard.

Hyggelig restaurant i smukke omgivelser

Bjerrums Familie Restaurant er en del af Ho Ferie- og Aktivitetscenter med 90 feriehuse og et væld af aktiviteter for hele familien. Både i restauranten og i centret som helhed er der fokus på hygge og plads til alle, og restaurantens køkken arbejder ud fra et princip om, at maden tilberedes af de bedste råvarer og med størst mulig faglig respekt. Derfor er din faglige stolthed i højsædet, når du leder arbejdet i køkkenet.

Faglig stolthed og forretningsforståelse

Du er faglært kok med naturlig autoritet og gennemslagskraft. Du kan planlægge og organisere driften i et travlt køkken med både overblik og respekt for andre mennesker. Takket være din forretningsforståelse og strukturerede arbejdsform holder du, udover kvaliteten, styr på både kostpriser og daglig varebestilling.

Du får en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser og bliver en del af et familiært og venskabeligt miljø, hvor hygge og traditioner er i højsædet.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Ho Ferie- og Aktivitetscenter

Feriecentret er omgivet af hav med Ho Bugt mod øst, Esperance Bugt mod syd og Vesterhavet mod vest. I Ho Ferie- og Aktivitetscenter finder du blandt andet Bjerrums Familie Restaurant. Her bliver der, som navnet lægger op til, lagt vægt på god mad, hygge og mangfoldighed med plads til alle. Køkkenet arbejder ud fra det grundlæggende princip, om at maden skal være tilberedt af de bedste friske råvarer og med størst mulig faglig kærlighed og respekt. 

Tip en venAndre stillinger