printshare

Procesingeniør - til Saint-Gobain Denmark, Isover

Fabrikken i Vamdrup, POULSENPubliceret 21. december 2022
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Procesingeniør til topmoderne fabrik i globalt ledende koncern

Saint-Gobain Denmark, Isover, Vamdrup ved Kolding

Ingeniør med sans for samarbejde og sikkerhed til optimering og fremtidssikring af produktion.

Vil du være med til at sikre kvalitet, effektivitet og sikkerhed i produktionsanlægget på en af verdens førende glasuldsfabrikker? Kan du arbejde selvstændigt og systematisk med processer, overvågning og dokumentation? Har du en teknisk baggrund og lyst til samarbejde i en topprofessionel organisation og produktion? Så er du måske den procesingeniør, vi søger til Saint-Gobain Denmark, Isover.

Som procesingeniør hos Saint-Gobain Denmark, Isover er det dit ansvar at optimere og fremtidssikre produktionsanlægget på en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker. Med reference til produktionschefen arbejder du blandt andet med sikkerhed i produktionen, risikovurderinger i forbindelse med procesændringer og løbende procesovervågning inden for ansvarsområdet, Produktion Online - Varmt Område. Du arbejder desuden med minimering af miljøbelastning, identifikation og korrektion af fejlkilder samt ajourføring og udarbejdelse af dokumentation og uddannelsesmateriale. Stillingen indebærer også deltagelse i diverse arbejdsgrupper og udvalg vedr. processer og sikkerhed.

En af verdens mest moderne fabrikker

Saint-Gobain er en globalt ledende koncern inden for byggematerialer, herunder Isovers isoleringsløsninger, som udvikles og produceres på en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker. De 200 ansatte på fabrikken i Vamdrup ved Kolding er en del af Saint-Gobain-koncernens i alt 170.000 medarbejdere i 67 lande. Fabrikken i Vamdrup producerer innovative og bæredygtige isoleringsløsninger og rådgiver entreprenører, arkitekter, ingeniører, trælaster og andre kunder om den optimale brug af dem.

Tekniker med sans for både selvstændighed og samarbejde

Du har en teknisk baggrund, eksempelvis som proces- eller kemiingeniør og gerne 3-5 års erfaring inden for procesindustrien. Dine færdigheder omfatter almene metoder til statistisk kvalitetskontrol samt kemiske enhedsoperationer. Du har et gode it-kundskaber og taler og skriver både dansk og engelsk på et godt niveau. Som person arbejder du selvstændigt med at søge konstruktive løsninger, som du formår at basere på et godt samarbejde med resten af organisationen. Du bliver en del af en international organisation med gode muligheder for faglig udvikling og sparring med højt kvalificerede og engagerede kolleger.

Ansøgning og kontakt

Søg stillingen her på siden.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale. Se mere om POULSEN på www.POULSEN-job.dk

Om Saint-Gobain Denmark, Isover

Saint-Gobain Denmark, Isover udvikler, producerer og markedsfører innovative og bæredygtige isoleringsløsninger til vores samarbejdspartnere og kunder i den danske byggeindustri. Isovers isoleringsløsninger giver komfort og en effektiv byggeproces. Saint-Gobain-koncernen er globalt ledende inden for byggematerialer, herunder Isovers isoleringsløsninger. Se mere på isover.dk og saint-gobain.dk

Tip en venAndre stillinger