Driftscontroller

vestjysk, RingkøbingPubliceret 11. februar 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Driftscontroller til ny stilling hos både virksomhed og kunde

vestjysk, Ringkøbing

Fleksibel controller til spændende kombinationsstilling hos rådgivningsvirksomhed og kunde.

Vil du være med til at udfylde de helt nye rammer for samarbejdet mellem en faglig rådgivningsvirksomhed og deres kunder? Har du en økonomisk uddannelse og interesse for svineproduktion? Så kan du være vestjysks første driftscontroller, der arbejder to dage om ugen hos en større lokal svineproducent og tre dage på kontoret i Ringkøbing. Hvis ordningen vækker interesse blandt andre kunder, kan der blive tale om flere arbejdsdage hos kunder.

Denne nyoprettede stilling er en helt særlig mulighed for at få føling med virkeligheden og de kunder, som rådgivningsvirksomhed vestjysk arbejder for hver dag. Stillingen er skabt i samarbejde mellem vestjysk og en større lokal svineproducent, som du som udgangspunkt kommer til at arbejde hos to dage om ugen. De øvrige tre dage er du en del af fællesskabet på vestjysks kontor i Ringkøbing med engagerede kolleger og fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid.

Stærk forening og spændende forretning

vestjysk er til for at styrke udvikling og overskud i landbruget og dets følgeerhverv. Det gør vi både som erhvervspolitisk forening og som rådgivningsvirksomhed primært for små- og mellemstore landbrugsvirksomheder. Du bliver en del af økonomiafdelingen, der bl.a. tilbyder økonomisk rådgivning, revision, udarbejdelse af regnskaber, skatterådgivning og bogføringsassistance.

Alsidige arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver spænder vidt og omfatter bl.a.:

  • kontering af bilag
  • implementering af eOverblik (digital ledelsesrapport)
  • assistance af ledelsen med økonomiske beregning
  • fakturerings- og controlleropgaver
  • administrative ad hoc-opgaver.

Servicemindet og detaljeorienteret

Du har en relevant økonomisk uddannelse og styr på detaljerne. Det tætte samarbejde med både kunder og kolleger kræver, at du desuden er servicemindet og god til at kommunikere. Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på hele mennesker og på udvikling af dig som medarbejder. Derfor er blandt andet kurser, efteruddannelse, kantineordning og fleksible arbejdsforhold helt naturlige dele af dit job hos vestjysk. Ganske som det er naturligt for dig at være fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, -tid og sted.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

vestjysk er en erhvervspolitisk forening for landbrug og følgeerhverv med tilhørende rådgivningsvirksomhed.

Tip en venAndre stillinger