Brænder du for bogholderi og administration, er du måske den bogholder, vi søger hos Dan-doors A/S
Hos Dan-doors leder vi efter en dygtig og erfaren bogholder profil, der vil med på vores digitale rejse og kan skabe værdi i en dynamisk vækstvirksomhed. Kan du holde mange bolde i luften og har lyst til en skiftende arbejdsdag har vi jobbet til dig.
Bliv en nøglespiller i vores økonomiteam
Du får en central rolle hos Dan-doors, hvor vi leverer innovative døre og port løsninger til primært fødevare-, pharma- og logistik-kunder i Danmark og internationalt. Du bliver en del af et engageret økonomiteam, hvor vi værdsætter faglighed, initiativ og samarbejde. Du vil med dine strukturerede arbejdsmetoder og skarpe indsigt uden tvivl kunne gøre en reel forskel for dine kollegaer i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder inkluderer:
- Generel kreditorstyring
- Foretage betalinger og bogføring heraf
- Hensættelser og periodiseringer
- Interne renteberegninger
- Afstemning af samlekonti
- Anlægskartotek
- Rejseafregninger
- Håndtering af leasingbiler, MasterCard, brændstofkort, brobizz og digital post
- Fuldt bogholderi for svensk og tysk selskab herunder:
- Registrering og opfølgning af faktura
- Månedsafslutning, afstemninger og årsafslutning
- Debitor opfølgning
- Kreditor opfølgning
- Momshåndtering
- Efterberegn og afstem lager
- Kontakt til revision
Som en del af din dagligdag vil du være den person vores kollegaer henvender sig til at ved regnskabsmæssige spørgsmål.
Du vil få en fast arbejdsplads i Stilling lidt uden for Aarhus, men når det kniber med at få enderne til at nå hinanden, vil der være mulighed for hjemmearbejde.
Din profil - faglige og personlige kompetencer
Du er bogholder med nogle års erfaring med kreditor/debitor bogholderi og meget gerne erfaring med lidt alternative opgaver inden økonomifunktionen.
- Kan overholde deadlines og sikre en daglig drift
- Har gerne erfaring med D365FO
- Er rutineret bruger af faktura scanningssystemer og rejseafregningssystemer
- Har en serviceminded, empatisk og imødekommende tilgang til kollegaer
- Holder humøret højt i en travl hverdag
- Kan arbejde selvstændigt, men også være et velfungerende medlem af et team
- Gerne erfaring med skandinavisk eller tysk sprog
På det personlige plan er du struktureret, vedholdende, positiv og trives med at være en go-to person for dine kollegaer.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og alsidigt job i et uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst. Løn og ansættelsesvilkår der modsvarer dine kvalifikationer indeholdende fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontakt
Du skal blot sende dit motiverede CV til os. For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Om Dan-doors
Hos DAN-doors har vi siden 1983 specialiseret os i at udvikle og producere døre og porte til alle formål i alle brancher og alle størrelser. Vores kunder værdsætter vores ekspertise, produktsortiment og løsninger, som sammen med vores omfattende service sikrer dem driftssikkerhed i mange år. Vi er beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Horsens. Det er en større produktionsindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Læs mere på www.Dan-doors.dk.
Tip en venAndre stillinger